0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stort lyspunkt: Der er en faktor, som eksperterne ikke har taget med i deres coronaberegninger

I beregningerne, der danner grundlag for den forsigtige åbning af Danmark, tager man ikke hensyn til det milde forårs komme. Det er den bedste nyhed i dag. For coronavirus kan ikke lide varme og fugtighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Hørlyck
Arkivfoto: Mikkel Hørlyck

Når foråret for alvor melder sin ankomst vil solens varme, den øgede fugtighed og udelivet blive et vigtigt våben coronavirus, som trives bedst i det kolde og tørre vinterhalvår, som man kender det fra influenzavirus. Den sæsonvariation har de danske eksperter endnu ikke taget med i deres beregninger for genåbningen af Danmark.

Viden

Man smiler ikke op til begge ører, når man har læst den rapport, som en ekspertgruppe under Statens Serum Institut har udarbejdet, og som regeringen med opbakning fra støttepartierne nu har baseret en langsom og forsigtig åbning af landet på.

Men der er et stort lyspunkt midt i mørket. For der er en faktor, som eksperterne ikke har taget med i deres beregninger endnu. For ligesom vi ved med influenzavirus, så udviser coronavirus en stærk sæsonvariation, hvor den smitter mest og bedst om vinteren og nærmest går i dvale om sommeren for så at gøre comeback til efteråret. Den sæsonvariation er ikke taget med i eksperternes beregninger endnu.

For lige at genopfriske hukommelsen kan vi blot spole tiden tilbage til 11. marts sidste år, hvor Danmark blev lukket ned, og epidemien toppede med et kontakttal på over 2 17. marts. Nedlukningen gjorde, at smittetallet faldt hurtigt, og i midten af april gik epidemien i sig selv. Hen over sommeren holdt kontakttallet sig omkring 1 hjulpet på vej af ganske få restriktioner, og det holdt et godt stykke ind i efteråret.

Lektor Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet, som tidligere har været en del af ekspertgruppen, ved godt, hvorfor man ikke har taget sæsonvariationen ind i beregningerne endnu.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere