Arveligt. Da Ethan Wang blev født 2. september sidste år, vidste forældrene godt, at de ville få et sundt og raskt barn. Faderen, Jun Wang, havde fået taget en blodprøve fra sin hustru, Muse Jin, i 8. graviditetsuge og kortlagt hele arvematerialet ud fra den ufødte søns fosterceller. Privatfoto

Arveligt. Da Ethan Wang blev født 2. september sidste år, vidste forældrene godt, at de ville få et sundt og raskt barn. Faderen, Jun Wang, havde fået taget en blodprøve fra sin hustru, Muse Jin, i 8. graviditetsuge og kortlagt hele arvematerialet ud fra den ufødte søns fosterceller. Privatfoto

Viden og tech

Professor kortlægger sit ufødte barns arvemasse

Jun Wang vidste, at han ville få en dreng med sort hår og øget risiko for sukkersyge.

Viden og tech

Den 39-årige professor Jun Wang vidste godt, at han ville få en kernesund dreng 2. september sidste år. For da hans kone var i den 8. graviditetsuge, fik han testet en blodprøve efter alle kunstens regler.

Fra hustruens blod lykkedes det ham i samarbejde med sine medarbejdere på verdens største gensekventeringscenter, BGI-Shenzen, at høste fosterceller fra sit ufødte barn og dernæst at kortlægge, hvordan det kommende barns arvemasse var skruet sammen ned til mindste detalje. Det vil sige den præcise rækkefølge af de tre milliarder byggesten, som sønnens dna bestod af. De fire byggesten A, G, T og C.

Fra disse data kunne Jun Wang analysere, hvilke anlæg det lille foster havde arvet fra sin mor og far, og tjekke, om alt var, som det skulle være. Den genetiske information var opmuntrende.

Han kunne blandt andet se, at han ville få en dreng med knaldsort hår, som måske ikke er så overraskende, når man tænker på familiens kinesiske baggrund. Jun Wang kunne også se fra de mange data, at hans søn ikke ville lide af genetiske sygdomme. Til gengæld havde det nye skud på stammen arvet faderens lettere øgede risiko for at udvikle sukkersyge senere i livet.

Vi kan se, at vores søn har arvet min genetiske risiko for at udvikle diabetes senere i livet. Med den information ved vi nu, at vi skal gøre os umage med at leve sundt

»Min kone og jeg har også fået kortlagt vores komplette arvemasse, og vi kan se, at vores søn har arvet min genetiske risiko for at udvikle diabetes senere i livet. Med den information ved vi nu, at vi skal gøre os umage med at leve sundt med sund mad, masser af motion og så få testet vores blodsukker en gang imellem. Så skal vi nok holde diabetes stangen, selv om vi har en anelse større risiko for at udvikle sygdommen. Så vi bruger den genetiske information til at passe på os selv og forebygge eventuel sygdom. For jo mere du ved om dig selv, jo mere kan du handle for at tage vare på dig selv og din familie«, siger Jun Wang i en telefon fra Shenzhen i Kina, hvor familien nu bor.

Han har været professor ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet og er stadig professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Indflydelsesrige forskere

Jun Wang er leder af verdens største gensekventeringsfabrik, BGI-Shenzen, hvor de dag ud og dag ind tygger sig igennem arvemassen på alverdens dyr, inklusive mennesker, og kortlægger den genetiske kode til mindste detalje i samarbejdsprojekter med forskere fra hele verden og ikke mindst Danmark.

I 2012 blev han af i et af verdens førende tidsskrifter, Nature, udnævnt til at være blandt de ti mest indflydelsesrige forskere i verden det år. Og nu gør han sig bemærket igen ved måske at være den første i verden, der er lykkedes med at kortlægge et ufødt barns arveanlæg på en elegant og ikke invasiv måde. Alene ud fra 10 milliliter blod fra den gravide mor.

Fra den genetiske information kunne de nybagte forældre også se, at deres søn er laktoseintolerant og har en mutation i det gen, der koder for alkohol- dehydrogenase, som vil gøre det svært for hans krop at omsætte alkohol.

»Så vi vil med garanti få en dreng, der vil holde sig fra mælk og alkohol, fordi han ikke vil kunne tåle det. Så på det plan vil han ikke komme til at ligne danske drenge, der har en spidskompetence, når det gælder om at drikke mælk og alkohol, fordi danske drenges genetik er indrettet til at kunne tåle begge dele«, siger Jun Wang.

Kortlægning af genomer

Med kortlægningen af sit ufødte barns genom har Jun Wang forsigtigt taget hul på en ny æra, som måske vil blive hverdagskost i en nær eller fjern fremtid, hvor man i fostertilstanden eller fra det nyfødte barns navlestrengsblod får kortlagt hele arvemassen ved livets begyndelse, og den store mængde data kan så blive lagret som en naturlig del af det nyfødte barns lægejournal, hvor oplysningerne vil blive behandlet fortroligt og med tavshedspligt.

Usynlig 3D-kunst kan kun ses gennem et elektronmikroskop

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er svært at sige, hvornår den tid kommer, og det vil sikkert variere fra kultur til kultur og fra land til land, hvordan og hvornår man vil lade borgernes genomer kortlægge. I Kina har vi en tradition for at tage ansvar for vores egen sundhed. For eksempel drikker kineserne mange former for urtete, fordi de tror, at det er godt for deres helbred, og at teen kan forebygge forskellige slags sygdomme. Så når prisen for en sekventering falder ned til et acceptabelt niveau – og det gør den snart – tror jeg, at der er mange kinesere, der vil få kortlagt deres fulde genom af egen fri vilje. For så har de et mere rationelt grundlag, de kan handle på, og en chance for passe endnu bedre på sig selv og deres kære«, siger Jun Wang.

Digitalisering og netværk

Den kinesiske professor har en drøm. Han håber, at man på verdensplan vil kunne lave genomernes svar på et internet.

»Hvis der kun var få computere, der var koblet til internettet, ville internettet ikke være meget værd. Det samme gælder kortlægningen af vores genomer, der i bund og grund er menneskets digitale information. Hvis vi kan koble verdens genomer sammen i et stort netværk – som et genom-internet – vil vi blive klogere på menneskets natur og få en bedre forståelse for, hvorfor sygdomme opstår, og hvordan vi skal behandle dem.

Vi kinesere burde egentlig have mere til fælles både geografisk og åndeligt med vores naboer i Japan. Men vi har set med mine øjne meget mere tilfælles med danskerne

Og jo større netværket bliver, og jo større mængden af data bliver, desto mere slagkraftig vil fortolkningen kunne blive. Så når man får kortlagt sit genom, gør man det ikke kun for sin egen skyld, men også for samfundets skyld, og i håb om at menneskeheden kan overleve i en verden, der er under konstant forandring«, siger Jun Wang.

Jun Wang erkender, at man skal finde metoder til at beskytte borgernes personfølsomme data og sikre, at de bliver behandlet fortroligt, så informationen ikke bliver misbrugt og kommer i de forkerte hænder.

»De personlige genomdata skal behandles lige så fortroligt som dine sundhedsoplysninger i øvrigt og være lige så beskyttet som dine bankinformationer. Det bliver en stor opgave for verdens politikere at finde ud af, hvordan området skal reguleres. En ting er sikker: Der vil blive lavet flere og flere genomanalyser, og de er kommet for at blive«, siger Jun Wang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I øjeblikket er Jun Wang i samarbejde med danske kolleger – som blandt andet tæller professor Karsten Kristiansen fra Københavns Universitet – ved at lægge planer for at etablere et elitegenomcenter i Shenzen, som vil blive et samarbejde mellem et kinesisk universitet, BGI og Københavns Universitet. Her vil man uddanne både kinesiske og danske ph.d.-studerende til at blive genom-eksperter.

Jun Wang glæder sig over samarbejdet, hvor planlægningen er kommet ind i den sidste fase.

»Jeg har altid været glad for at samarbejde med danske forskere, fordi de er så glade og åbne, og så deler vi den samme sans for humor. Vi kinesere burde egentlig have mere til fælles både geografisk og åndeligt med vores naboer i Japan. Men vi har set med mine øjne meget mere tilfælles med danskerne«, siger Jun Wang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden