Vi er stadig Danmarks mest læste avis!
Det ser ud til, at papiravisens død lader vente på sig. Faktisk fik de landsdækkende papiraviser flere læsere sidste år – med Politiken i front.
»Vi er utrolig stolte af, at Politiken med de seneste Kantar Gallup-tal stadig er Danmarks mest læste og dermed største avis. Hertil skal tilføjes, at Politiken jo ikke bare er størst, men også har en unik kvalitet som abonnementsbetalt avis. Når læserne har betalt for deres avis, bruger de langt mere tid på den og er ofte en del af en meget attraktiv målgruppe.«
Thomas Hervø, annoncedirektør
Med offentliggørelsen af de nye officielle læsertal for 2022 står det klart, at Politiken stadig er Danmarks mest læste avis med 501.000 ugentlige læsere. Tallet udtrykker, hvor mange personer der har læst printudgaven mindst én gang i løbet af en uge – uanset om det er print eller e-avis.
Kantar Gallup-tallene gør os også klogere på vores unikke læsere. Politiken er den avis med flest læsere, der
- tilhører et moderne livstilssegment
- har en husstandsindkomst over 800.000 kr.
- er villige til at betale ekstra for kvalitetsprodukter
- har en længerevarende uddannelse på mere end tre år
- foretrækker at købe produkter og services, der har fokus på bæredygtighed
Kort sagt: Print lever i bedste velgående. Ja, man kan endda sige, at avisernes position i medielandskabet er stabil. De nye læsertal viser også, at der stadig er et stort publikum til betalt kvalitetsjournalistik – og det er i den grad lykkedes Politiken at nå en stor andel af dem.
Se alle nye læsertal her, eller kontakt os for at få en Gallup-særkørsel over din målgruppes foretrukne aviser.
Er du nysgerrig på printmarkedet og dine muligheder? Kontakt din faste konsulent, hvis du vil høre mere om fordelene ved printannoncering rettet mod Danmarks mest forbrugsstærke segment, der ovenikøbet læser deres avis.
Kilde: Index DK/Gallup Marketing, helår 2022.