USA har efterladt forurening i Grønland, der er mere omfattende, end det tidligere har været fremme. Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget af USA’s mindst 36 tidligere baser og militære installationer på verdens største ø. Flere hundredetusinde liter dieselolie, mange tusind tons farligt eller forurenet affald, millioner af liter lavradioaktivt spildevand, miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur. Forureningen skader muslinger og andre havdyr. Nu vil USA tilbage til flere af baserne.

’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

De tror på Trump, som man tror i kirken, fortæller Politikens USA-korrespondent Bo Søndergaard, der i sidste weekend var en tur forbi republikanernes konvent i Dallas. ⁠For Trump skal vinde midtvejsvalget, men hans afløser lurer i kulissen.

Har du heller ikke lige fået læst Knausgård? Så er du langt fra alene. Men frygt ej! Felix Thorsen Katzenelson og Anna Paludan-Müller ondulerer i podcasten 'Om Sider' nu Karl Ove Knausgårds forfatterskab, så du med god samvittighed (omsider) kan joine dine venners bogklub, og rent faktisk have noget at skulle have sagt. ⁠

'Vi henter Bente' er tilbage med en ny sæson. Bente Klarlund og Pelle Hvenegaard har besøg af professor Oluf Borbye Pedersen, der udover ikke at tage skoene af indenfor, fortæller hvilke fødevarer, du skal vælge, hvis du vil have en sund tarm i balance. ⁠

Hvad har Nynne og Mille Dinesen tilfælles?⁠ 'Fjernsynsklubben' er tilbage! Og noget går op, da de ser første afsnit af 'Nynne', der på nogle måder har sin oprindelse på selv samme Politiken. Magnus og Felix genbesøger rucolaens storhedstid og diskuterer, hvordan både skuespillere og journalister kan være vidunderligt selvhøjtidelige.

Færøernes økonomi buldrer derudad. Pengene fra fiskeriet strømmer ind, og afhængigheden af Danmark bliver mindre. Men hvad betyder det for forholdet til Danmark? Og er færingerne på vej mod selvstændighed?⁠ Det er vi rejst til Færøerne for at undersøge.⁠

Ved et fyldt køkkenbord i lejligheden på Vesterbro viser Christel Pixi, hvordan hun hver søndag bruger et par timer på at skrælle, snitte og hakke, så ’madpakkeskuffen’ i køleskabet er fyldt. Mens bolledejen hæver, steger hun frikadeller, former myslibarer og har ølandspølsehorn i ovnen. Når alt er forberedt, kan hun nemt smække madpakken sammen om morgenen. Hun finder inspiration til madpakkerne, når hun rejser. For eksempel i Japan, hvor man kan købe god mad på farten i 7-Eleven.

Tag en skål på hovedet, og lad en kvinde i rød kjole slå på den med en kølle. Per Munch prøver at ’få klang’. Kan det noget?⁠

Han tjente latterligt mange penge. Men på banen havde Rasmus Nissen Kristensen det ad helvede til. I sin selvbiografi, ’Overlevelse’, lukker han som en af meget få professionelle fodboldspillere op for et tabu i fodboldverdenen. Nemlig hvordan det er at præstere foran titusinder af mennesker, når man samtidig slås med store mentale udfordringer. For i fodboldverdenen taler man mere om fibersprængninger end om psykiske problemer – men hvorfor er det egentlig sådan? I podcasten 'Du lytter til Politiken' besøger vi Rasmus Nissen Kristensen for at finde ud af det.

Hvorfor er det en god idé at holde styr på sit blodsukker? Hvad betyder det for din energi og den typiske eftermiddagscraving?  Og hvad kan du selv gøre for at undgå at hoppe i slikposen og aktivere kroppens eget vægttabshormon? Sammen med forsker og forfatter Anette Sams tager vi en tur rundt i kroppen og får svar på, hvor stor betydning blodsukkeret har for os allesammen. 

Kender du en dedikeret lærer, der gør en forskel? Nu kan du indstille læreren til Politikens Undervisningspris og være med til at sætte fokus på den særligt gode og afgørende undervisning.

Hvilken bog læser du i metroen? Hvilken kaffe bestiller du? Hvilke solbriller har du på? Og er dine ledningshøretelefoner overhovedet ægte, hvis du ikke bliver fotograferet med dem? ⁠I gamle dage ville vi måske have kaldt det en hipster. Eller en poser. I 2026 kalder vi det performativt. På Instagram-profilen ’pigermedetplot’ bliver den type både hyldet og gjort kærligt til grin, når pigerne dimser rundt på Nørrebro med ledningshøretelefoner, hurtige solbriller og et rungende »hej skaaaat«. ⁠Poptillægget har derfor fået besøg af 'pigermedetplot' for at hjælpe os og dig med at finde ud af, hvad der egentlig er performativt anno 2026, og hvorfor vi er blevet så optagede af det.

Du har overgivet dig og købt en cykelhjelm. Men hvis den sejler rundt på toppen af hovedet som en nytårshat kort før midnat, er det falsk tryghed. ⁠

Hvad er din mest brugte emoji? 'Bjørnetjenesten' er tilbage med en ny sæson.

Uanset hvor velfungerende en grønlandsk familie man er en del af, så lurer frygten for, at andre danskere skal se skævt til en og dømme en ude, bare fordi man er grønlænder, fortæller Sorlannguaq Maria Ravn.

I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Noah Rosendal sin historie om at vokse op i den kristne frikirke Faderhuset. Vi har forelagt Faderhusets ledelse og hans mor hans kritik. De er ikke vendt tilbage.

Efter en årelang nabokonflikt i en andelsforening på Amager ender sagen i retten. Beboerne vælger – modvilligt – at indgå et forlig, hvor kvinden på første skal være ude af sin lejlighed til september i år. Men betyder det, at nabomareridtet er forbi?⁠ Snart kan du glæde dig til nyt i sagen om ‘Kvinden på første’.

Generation ai som de bliver kaldt, er faktisk blevet dårligere, end de generationer, der gik på gymnasiet, inden chatGPT gjorde ai til noget, som alle og enhver kan bruge.⁠

Hvorfor taler vi så lidt om, at DSB og togtrafikken i verdens bedste velfærdssamfund Danmark, ikke fungerer?