Der er faldet ny sne i Nuuk, så den amerikanske youtuber Nick Shirley lyser op i sin røde dynejakke på gågaden.
Omkring ham flokkes en 8-10 unge grønlandske fyre i sorte jakker. De har skuldrene oppe om ørerne og hænderne dybt i lommen. Fire af dem er i røde ’Make America Great Again’-kasketter.
En af de unge fyre filmer, for Nick Shirley er i gang med en livesending til sine hundredtusinder af følgere på YouTube.
»Senere skal vi hoppe i havet!«, siger han til kameraet.
