0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Maria From Jakobsen blev 43 år. Her er hun fotograferet i 2015.

»Jeg har lyst til at råbe ud til verden, hvilket umenneske han er«

26.oktober 2020 om morgenen slog præsten Thomas Gotthard sin hustru, den 43-årige psykolog Maria From Jakobsen, ihjel, kort efter at hun havde afleveret deres to børn på 7 og 10 år i skole. I bogen ’Dem vi stolede på’ fortæller Politikens journalist Line Vaaben historien set gennem øjnene på hendes nærmeste. Om deres møde med omgivelserne, retssystemet og ikke mindst kommunen, da det viser sig, at Maria From Jakobsen er blevet slået ihjel. I dette boguddrag besøger Maria From Jakobsens familie de steder i Frederikssund, hvor hun blev slået ihjel, og hendes mand efterfølgende bortskaffede hendes døde krop.

FOR ABONNENTER

Fra sin celle i Holbæk Arrest sendte Thomas Gotthard 3. juni 2021 bud efter efterforskningslederen fra Afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Nordsjællands Politi. Han ville gerne tilstå drabet på sin hustru, Maria From Jakobsen.

Efter at have nægtet i syv måneder ville han endelig fortælle, hvordan han havde dræbt hende, og hvordan han efterfølgende havde skaffet sig af med liget. Dagen efter tog han efterforskerne med rundt på det, der i fagsprog hedder ‘påvisning’, hvor han i detaljer fortalte, hvad han havde gjort ved Maria. Om hvordan han dræbte hende i haven, og de følgende uger om natten skjulte og forsøgte at bortskaffe Marias døde krop, mens han om dagen bedrog familie, venner og kolleger med sine historier.

Selv om politiet gennem deres efterforskning havde fået en god fornemmelse af, hvad Thomas Gotthard havde gjort, var hans forklaring mere voldsom, end de havde forestillet sig. Efter at han havde været på påvisningstur med kriminalteknikere, retsmedicinere og sin forsvarer, mødte efterforskerne op hjemme hos Marias forældre. Det var en helt almindelig torsdag eftermiddag, og Marias søster Marianne From Jakobsen og hendes mand Svein Solli var også til stede. Thomas Gotthards familie og hans ekshustru, Anne Jensen, blev informeret samtidig om, at han havde tilstået drabet og bortskaffelsen af liget. Ugen efter kom efterforskerne tilbage og gennemgik deres viden i detaljer.

»Den kvindelige efterforsker begyndte med at spørge: ‘Er I sikre på, at I vil høre det?’. Hun var selv meget påvirket og fortalte, at hun ikke havde sovet ret meget om natten«, siger Marianne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce