Urets tikken runger på operationsgangen på Dagkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital.
På fladskærmen står dagens operationer listet op med patientens navn, tidspunkt og indgreb. Normalt er der plads til 40 operationer, men mandag er de reduceret til fem.
I hjørnet af kaffestuen sidder en af afdelingens narkoselæger og gumler på et rundstykke fra posen med fælles morgenbrød.
»Det er kedeligt med sådan en strejke, hva’, Jens«, siger Susi Thorup, der er ledende oversygeplejerske på afdelingen.
