Tvind har i de senere år opbygget en skyggeorganisation, der bruger samme metoder som skatteunddragere, kriminelle pengevaskere og magthavere for at skjule deres store formue. Det afslører lækkede dokumenter fra Pandora Papers.
I lækket optræder folk med tæt tilknytning til inderkredsen i Tvind i bestyrelsen for selskaber som Sterling Development, Mirana Investments, Acorn Worldwide, Noranda Investing og Global Management and Services.
Fællesnævneren er, at selskaberne er placeret i skattelylande som De Britiske Jomfruøer og Belize og har bankkonti i lande som Mauritius og Dubai. Og det er sket med hjælp fra især Trident Trust Company, som er kendt for at hjælpe med at gemme formuer af vejen.
»Det virker enormt anløbent«, siger historiker Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet, der er forfatter til bogen ’På sejrens vej’ om Tvind:
