0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Aya Abu-Daher vil læse til sygeplejerske. Hun prøver ikke at tænke på, at hendes opholdstilladelse kun gælder til næste sommer

Hun stod for at blive student på Nyborg Gymnasium, da hun ligesom andre syrere fik besked om, at Syrien var sikker at rejse tilbage til. Aya Abu-Daher blev symbolet på debatten om hjemsendelse af syriske flygtninge, da Politiken skrev om hendes sag i 2021. I en ny dokumentar, som du kan se på Politiken.dk, følger vi Aya Abu-Dahers kamp for at få lov at blive i Danmark. En kamp, som ikke er slut.

FOR ABONNENTER

Aya Abu-Daher trykker tommelfingeren mod sin ene hånd. Hun brændte den på glattejernet, fordi hun skulle skynde sig ned til os, fortæller hun, griner og laver en grimasse.

»Vi skal bare ned i gågaden«, siger hun og svinger en lædertaske ind i bilen. I tasken hviler hendes arbejdsfleece med Nyborg Kommunes logo.

Vi har aftalt at spise frokost nede i byen, inden hun skal på aftenvagt. Siden 20-årige Aya Abu-Daher blev student i sommer, har hun arbejdet fast som hjemmeplejer i Nyborg Kommune. Hver dag kører hun ud til de samme borgere i sin hvide Toyota Yaris. Hun fortæller begejstret om en ældre kvinde, der er »lidt blind«, som altid siger, »der har vi jo min veninde«, når Aya siger hej og stryger kvinden på armen.

Aya vil gerne læse til sygeplejerske, så hun kan fortsætte med at bruge sin hverdag på at hjælpe mennesker. Hun er ikke helt sikker på hvornår, det er også meget fedt at have sabbatår. Men hun er helt sikker på hvor: Hun skal til København, og det kan ikke gå stærkt nok, når hun kigger rundt på den velkendte hovedgade i Nyborg. Hun har allerede kigget på et værelse i Glostrup, men selv der er det meget dyrt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce