Det var ikke alene en juridisk tvivlsom form for afpresning, den tidligere efterretningschef Lars Findsen tilsyneladende blev udsat for. Det var tillige en byttehandel, der satte konkret prismærke på et af den frie presses mest afgørende principper: kildebeskyttelsen.
I den netop udkomne bog ’Spionchefen – erindringer fra celle 18’ beskriver Lars Findsen, hvordan han kort efter sin anholdelse i Københavns Lufthavn blev præsenteret for følgende forslag af de politifolk, der afhørte ham på politistationen i Gentofte: Hvis du leverer to ting, kan du slippe med en mildere straf.
Det første var en tilståelse af at have brudt sin tavshedspligt. Det andet – og i offentligheden mindre omtalte – var et krav om, at Lars Findsen skulle fortælle identiteten på kilderne bag en række artikler bragt i danske medier. Det opsigtsvækkende tilbud fra PET blev ifølge bogen overbragt Lars Findsen i overværelse af hans advokat, Lars Kjeldsen.
Lars Findsens bog er i sagens natur et partsindlæg, men hvis disse oplysninger er korrekte, rejser det nogle ganske alvorlige perspektiver:
