En lørdag i november sidste år havde den 27-årige afghanske kvinde Gullseema Bahram lagt en dug på gulvet på værelset på Asylcenter Hviding syd for Ribe.
På dugen satte hun gryder og fade med afghanske kyllinge- og grøntsagsretter, dampende ris og fladbrød til familiens fem børn, de to svigerforældre og hendes mand, Said Bahram Sherzad.
Gullseema Bahram var glad, fortalte hun til Politiken, der var på besøg til måltidet.
»Her er komfortabelt, og vi har elektricitet hele tiden. Vi har et godt liv, og jeg tror på, at vores fremtid bliver god«, sagde hun.
