De danske busser er i en dødsspiral – og i år bliver det værre
I hele Danmark lukker busruter én for én, og bussystemet er i en dødsspiral, siger flere. I Holstebro aner Irene Johnsen ikke sine levende råd, og hun overvejer at flytte.
I bus 5 i Holstebro sidder to kvinder og skraldgriner.
Men da Politiken spørger dem, hvad de synes om lukningen af de fleste buslinjer næste år, bliver de alvorlige.
De har hørt nyheden.
»Hvordan skal vi kunne klare os? Og hvad med alle de ældre damer, der skal i Bilka og købe ind? Hvad skal de nu gøre?«, siger den ene, en afrikansk kvinde i blomstret kjole.
Den anden, Sahra Aden, aner ikke sine levende råd.
»Jeg bruger bussen hver dag for at tage på arbejde på plejehjem eller for at tage på VUC, hvor jeg går til voksenundervisning. Jeg læser dansk, engelsk, matematik og billedkunst«, siger Sahra Aden, der stammer fra Somalia, men har været dansk statsborger i 18 år.
»Hvordan skal jeg komme på arbejde og i skole? Det er håbløst«, siger hun.
Mange af Holstebros buspassagerer er i chok, efter at Holstebro Kommune har annonceret, at den nu nedlægger alle bybuslinjer frem mod sommeren 2024. Enkelte linjer vil genopstå i en eller anden ny form, f.eks. som rene skolebusser, andre vil overgå til en begrænset drift. Det kunne være kørsel tre gange om ugen.
»Så kan fru Hansen vide, at hun kan komme ned i byen tre gange om ugen og handle det, hun skal«, siger borgmester H.C. Østerby (S) til Politiken.
Borgmesteren er ikke glad for situationen.
»Men nu har vi sparet så meget på unge, børn og ældre, og vi kan ikke forsvare længere, at der kører tomme busser rundt«, siger han.
Holstebros beslutning er ikke en enlig svale. I hele landet, fra Bornholm til Nordjylland, nedlægges busruter med en fart og i en størrelsesorden, som trafikselskaberne ikke har været med til før.
»Vi ser ind i historisk store besparelser. Det vil kunne mærkes alle steder, men særligt i yderområderne«, siger Steen Vindum, formand for Trafikselskaberne i Danmark.
I nogle byer som f.eks. Frederikshavn er det meste af bussystemet væk. I andre byer annoncerer man nu, at betjeningen af oplandet skæres væk eller ned til et minimum. Weekendruter lukkes, man kan ikke tage en bus på en helligdag, aftenbetjening skæres ned, og i ferierne stopper busserne med at køre.
Årsagen er økonomien: Coronapandemien gav et kæmpe indhug i passagergrundlaget, og kun 9 ud af 10 buskunder er indtil videre vendt tilbage.
I Holstebro er det endnu værre. Før var der knap 400.000 passagerer om året, nu er der 300.000. Borgmesteren kan se forklaringen ude på den lokale handelsskole:
»Du kan ikke finde en parkeringsplads. De unge har fået deres egen bil. Det er en helt vild udvikling«, siger han.
Hvad værre er: Busdriften har haft enorme, uforudsete udgifter til stigende brændstofpriser. Oven i det er nu kommet en finanslov, der begrænser kommunernes budgetter yderligere.
»Mange steder er bussen i en dødsspiral. For hvis bussen ikke går, når man har brug for det, bliver folk nødt til at købe en bil. Og så vender de ikke tilbage«, siger Anders G. Christensen, der er formand for udvalget for regional udvikling og EU i organisationen Danske Regioner.
Fakta
Ned ad bakke i et årti
Det er ikke nyt, at antallet af busser falder.
I en 10-årig periode fra 2010 til 2021 er niveauet i landkommunerne faldet med 21 procent.
Med niveau menes antal køreplantimer pr. indbygger - altså hvor mange timer busserne er i kørsel på vejene.
Siden 2021 er faldet fortsat, men der er ikke lavet en opgørelse for 2022.
En overraskende folkelig sag
Resultatet er, at passagererne mange steder er i oprør. I Vordingborg blev busbesparelser mødt med voldsomme protester i et omfang, kommunen ikke havde oplevet før.
I Aarhus ’kaprede’ 40 ældre medborgere bus 22 og råbte kampråb og sang sange i protest mod, at linjen skulle nedlægges.
I Slagelse har kommunen i september fået 421 høringssvar fra borgere, efter at den har fremlagt spareplaner for alle kommunens busser til landdistrikterne. Mange af dem var desperate, vrede og bønfaldende i tonen.
»Er I ude på at affolke os?«, skrev en borger fra landsbyen Svenstrup, der i forvejen har fået lukket supermarkedet og skolen.
Der findes ikke noget samlet overblik over, hvor mange busruter og busafgange der er forsvundet efter coronapandemien, og hvor mange kommuner og regioner nu yderligere fjerner.
Men det har markant betydning i særligt de små samfund på landet.
»Hvis der kommer færre ruter, så har det en konkret effekt på de mennesker, der bor der, og så har det en effekt for landområderne. Attraktionen vil falde, og nogle vil formentlig få lyst til at flytte derfra. Det er en udkantsproblematik«, siger trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.
Det er især dem, som trafikforskerne kalder de ’svage grupper’ og ’tvangspassagererne’, der bliver ramt.
Det er lidt negativt ladede begreber, der egentlig blot dækker over dem, der ikke har egen bil:
- De ældste medborgere, der ikke længere kører bil.
- Børn, der fragter sig til skole og andre aktiviteter med bussen.
- Familier, hvor forældrene deles om én bil.
- Unge – gymnasieelever, studerende, lærlinge – der endnu ikke har andre muligheder.
Men overraskende nok har bussen også betydning for bilejerne i de små landsbyer. Det viste en undersøgelse, Aalborg Universitet lavede i 2021.
»En iagttagelse var, at folk var rigtig glade for bussen, selv om man ikke kørte med den. Man føler sig som en del af det omkringliggende samfund, når man har en buslinje. Man føler sig connected«, siger Harry Lahrmann.
De unge føler sig ufrie
Omvendt er der en klar følelse af ufrihed, når den kollektive trafik halter. I Aalborg Universitets undersøgelse var der især én gruppe, der følte sig langt mere »låst fast« til deres hjem, når der ikke er tilstrækkelig offentlig transport: de unge 20-29-årige.
Der er også andet, der tyder på, at de unge er særlig påvirkede, hvis bussen forsvinder.
Enhedslistens ungdomsorganisation, Rød-Grøn Ungdom, har i september indsamlet mere end 1.000 håndskrevne breve fra unge i hele landet – steder som Slagelse, Ringsted, Horsens og Hjørring.
