Der er billeder, der har sat sig fast som små sår i erindringen:
Som billedet af den lille dreng fra 6. klasse, der cykler for livet på den smalle cykelsti, i fuld fart hjem fra skolens juniorklub – vel vidende at en flok større drenge er lige bag ham, og at han bliver nedlagt og krøllet sammen i rabatten, hvis ikke han slipper væk.
Eller billedet af drengen, der altid sidder alene på sit værelse på 1. sal, mens klassekammeraterne spiller fodbold, finder sammen om legeaftaler og ses i fritiden.
Det er billedet af konfirmationen og den obligatoriske blå mandag, hvor han må gå alene rundt i Tivoli Friheden i Aarhus, fordi ingen vil følges med ham.
