Eks-anklagere: Retssystemet er så presset, at uskyldige risikerer at blive dømt

Det her er historien om, hvordan Philip Møller trak tæppet væk under politiefterforskningen i en stor sønderjysk narkosag.

Det er også historien om, hvordan tre advokater, der har tilbragt en stor del af deres karriere som anklagere, i dag er bekymrede over, at alvorlige fejl i politiets arbejde slipper ubemærket igennem retssystemet.

Fejl, der i værste fald kan betyde, at uskyldige bliver dømt.

De har dels oplevet, at vigtige beviser er blevet overset. At bevismateriale er blevet tilbageholdt. Og at politiet har redigeret i bevisfotos.

Fejlene skyldes, at både politiet og Anklagemyndigheden er så pressede, at det går ud over retssikkerheden, siger advokaterne.

De tre advokater

Philip
Møller

51 år

Anklager gennem 12 år

Forsvarsadvokat siden 2022

Stefan Møller Jørgensen

43 år

Anklager gennem 6 år

Forsvarsadvokat siden 2019

Danni
Richter

42 år

Anklager gennem 9 år

Forsvarsadvokat siden 2021

»Det er frygteligt«

Billedet fra den sønderjyske pushertelefon illustrerer, hvor galt det kan gå, når pressede medarbejdere springer over, hvor gærdet er lavest, siger 51-årige Philip Møller.

Inden han i 2022 blev forsvarsadvokat, var han anklager i 12 år. Han var involveret i adskillige store efterforskninger, og sammen med politiet arbejdede han for større ret og sikkerhed i samfundet. Han elskede det job.

Det gjorde han sådan set stadig, da han i 2022 sagde op. Han kunne dog ikke længere leve med, at Anklagemyndigheden blev drevet som en fabrik. Anklagerne blev presset til at bogføre flere sager i et omfang, der gik ud over kvaliteten.

Det betød, at der manglede tid til Anklagemyndighedens kerneopgave: At sikre, at alle sager blev behandlet sagligt, og at spillereglerne blev fulgt

Han prøvede at tage problemet op med sin ledelse. Og til sidst gik han.

På en af Philip Møllers første arbejdsdage som forsvarsadvokat landede en sag om amfetaminproduktion i Aabenraa på hans bord. Det var netop sager som denne, han havde arbejdet med som anklager.

»Allerede under første gennemlæsning kunne jeg se, at der var sket fejl i efterforskningen. Det er det, der er så frygteligt: Der var nemt at få øje på, at noget var helt galt«.

Alligevel blev han overrasket over, hvor mange alvorlige fejl han fandt.

Amfetaminsagen fra Aabenraa handler kort fortalt om, at tre mænd i byretten bliver dømt for bl.a. produktion af 20 kg amfetamin på baggrund af oplysninger fra en pusher. Lad os kalde ham kronvidnet. En af de tre er Philip Møllers klient.

I byretten dokumenterer Philip Møller, at der er sket en række alvorlige fejl under efterforskningen. I flere tilfælde giver politi og Anklagemyndighed ham ret.

Sagen bygger i høj grad på kronvidnets vidneforklaring. Men i byretten trak kronvidnet sin forklaring tilbage. Han sagde, at politiet havde presset ham til at sige, at mændene havde produceret amfetaminen, selv om det er løgn.

Alligevel blev mændene dømt for at producere amfetamin.

Philip Møller ankede dommen og søgte aktindsigt i politiets materiale. Og her fandt han en række beviser, der peger på, at kronvidnet med stor sandsynlighed selv har produceret amfetamin - og muligvis også de 20 kilo, som de tre mænd bliver dømt for.

Men de beviser har politiet ikke taget med i sagen.

Og det er derfor, billedet af pushertelefonen er vigtig.

For billedet findes faktisk i politiets bevismateriale, som bliver brugt i landsretten.

Her ser det cirka sådan ud:

Ud over det finder Philip Møller endnu et billede af en belastende chatbesked, der ser ud til at være beskåret, i politiets bevismateriale. Og originalen er forsvundet sporløst.

Originalfotoet findes ikke på kronvidnets telefoner. Da Philip Møller beder politiet om at udlevere billedet, får han som svar, at det usb-stik, som det var gemt på, er gået i stykker.

Landsretten frikendte Philip Møllers klient og de to andre mænd for produktionen af de 20 kg amfetamin.

På den ene side var Philip Møller lettet. Han havde vundet den vigtigste del af sagen.

Men han var også grundlæggende rystet.

Hvis den slags fejl kan ske i én sag, kan de også ske i andre sager, siger Philip Møller.

Syd- og Sønderjyllands Politi beklager flere af de fejl og »uhensigtsmæssigheder«, der er sket i sagen, siger chefanklager Liselotte Bøhm.

»Vi gør generelt meget for at sikre kvaliteten i arbejdet af hensyn til borgernes retssikkerhed. Vi evaluerer altid større sager og drager læring – og det har vi også gjort i denne sag«.

Hun siger, at politikredsen allerede under byrettens behandling af sagen begyndte at undersøge fejlene, og at der siden er samlet op på forløbet på tværs af politi og Anklagemyndighed.

»Jeg er enig i, at der på visse punkter ikke har været den ønskede kvalitet i sagen. Selvom fejlene ikke umiddelbart har haft betydning for dommen og der er forskel på alvoren i dem, så har vi som organisation altid et ønske om at lære af de fejl, vi begår. Også i denne sag«.

Liselotte Bøhm afviser, at manglende ressourcer spillede en rolle for, at fejlene er sket.

»Jeg ser det som nogle menneskelige fejlskøn«.

»Politiet laver numre ind imellem«

Også andre forsvarsadvokater har oplevet, at det kan være svært at få udleveret alle relevante beviser i en straffesag.

»Politiet laver numre ind imellem«, siger advokat Stefan Møller Jørgensen. Han har tidligere været fængselsbetjent, og har efterfølgende arbejdet som anklager for bl.a. bagmandspolitiet.

»Det oplevede jeg også til tider som anklager. Ofte er det en gråzone. Når vi forsvarsadvokater peger på et alvorligt brud på reglerne, kan politiet måske tænke: Det er da sådan, vi plejer at gøre«.

Mens Philip Møller er idealist, er Stefan Møller Jørgensen pragmatiker.

Og han kan godt forstå, at politiet tænker »kreativt« for at bekæmpe kriminalitet.

Men han har både som anklager og som forsvarer oplevet, at politiet har gjort ting, der var i strid med loven.

Siden Stefan Møller Jørgensen blev forsvarer for godt fem år siden, har han tre gange stået i situationer, hvor politiet har ladet, som om de ikke var i besiddelse af væsentlige beviser, siger han. Og det bekymrer ham.

I den ene sag måtte Stefan Møller Jørgensen klage adskillige gange, før politiet udleverede oplysninger, der viste sig at være afgørende for, at hans klient kunne løslades fra varetægtsfængsling - og for, at han senere blev frikendt.

Den anden sag handler om hvidvask og verserer stadig ved retten. Også her har han skullet klage gentagne gange for at få udleveret relevante dokumenter fra politiets efterforskning, siger han. Og noget af materialet mangler stadig.

»Men det er den tredje sag, der for alvor er bekymrende«, siger Stefan Møller Jørgensen.

Hashsagen

På papiret er der tale om en helt almindelig hashsag fra Christiania. Stefan Møllers klient er tiltalt for at være en såkaldt runner, der løber med varerne fra en hashbod, og gemmer dem, når politiet kommer. Sagen er endnu ikke afgjort.

Det, der ryster Stefan Møller Jørgensen, er to ting:

Den måde, hans klient blev anholdt på, og at politiet efterfølgende gav ham oplysninger, der viste sig at være usande.

På en video af anholdelsen, der florerer på WhatsApp, kan Stefan Møller Jørgensen se, at en uniformeret betjent knæler på hans klients hals og sætter sig på hans hoved, da manden ligger stille på jorden. Flere uniformerede kollegaer står ved siden af.

Uniformerede betjente på Christiania har i flere år båret kropskameraer, og Stefan Møller Jørgensen beder derfor politiet om at udlevere optagelserne af anholdelsen.

Han vil dels klage til DUP over magtanvendelsen, dels er videoen relevant for hans forsvar i selve straffesagen.

Men Københavns Politi svarer ham, at der ikke findes optagelser af anholdelsen, fordi der ikke var uniformerede betjente til stede under anholdelsen.

»Så skriver jeg til dem: Det har jeg svært ved at tro på, er I søde at tjekke igen? Og de svarer: Nej, det er helt sikkert, alle var i civil den dag. Og så måtte jeg jo sende dem videoen«.

Nu kan politiet godt finde optagelserne fra kropskameraerne.

Politiken har set dokumentation for forløbet.

Da Stefan Møller Jørgensen får optagelserne, kan han se, at hans klient samarbejder, inden betjentene lægger ham ned og placerer et knæ på hans hals.

Rigsadvokaten afviser dog senere, at der er grundlag for at rejse en sag om politivold.

Forløbet peger på et alvorligt problem i politiet, siger Stefan Møller Jørgensen.

Der er også et andet spørgsmål, der presser sig på:

Hvorfor bliver selv store fejl ikke fanget af Anklagemyndigheden, der har som sin fornemste opgave at gennemtjekke politiets arbejde og sikre, at det er i orden?

Danni Richter har et bud.

I sine ni år som anklager har han undervist både politibetjente og andre anklagere, bl.a. i nogle af de klassiske faldgruber, der kan opstå, når man bruger tekniske beviser.

»Det kræver tid og erfaring at se, hvor fejlkilderne er - men der er ikke nok erfarne anklagere tilbage, der kan allokere tid til løbende at lære de nyuddannede op«, siger han.

En del erfarne kræfter har de seneste år forladt Anklagemyndigheden - ligesom flere af advokaterne, der medvirker i denne artikel. De tilbageværende erfarne kræfter er bebyrdet med administrative opgaver, som er langt fra kerneydelsen, siger Danni Richter.

Og det har konsekvenser.

»I dag overtager anklagemyndigheden ofte bare politiets materiale, i stedet for at efterprøve det«.

Her er et eksempel:

Danni Richter fik sidste år en yngre mand frikendt for en lang række forhold vedrørende narkohandel i en af de såkaldte Encrochat-sager.

Det er en række store narkosager, hvor der er faldet domme på baggrund af chatsamtaler på krypterede telefoner, der var populære blandt narkohandlere, indtil politiet hackede hele systemet.

I en af sagerne var en yngre forsikringsansat blevet dømt til 12 års fængsel for at sælge amfetamin. Han insisterede dog på, at han kun havde solgt hash, med én enkelt undtagelse, hvor han indrømmede at have medvirket til videresalg af et kilo amfetamin.

»Det er ret afgørende, fordi der er stor forskel i straffen«, siger Danni Richter.

Han overtog sagen, da den blev anket til landsretten. Og da han opdagede en mindre fejl i dombogen fra byretten, begyndte han at gennemlæse alle chatbeskeder i sagen.

Det tog flere uger. Men så faldt han over et mønster: Politiet havde konsekvent undladt beskeder, der viste, at hans klient solgte hash, og ikke amfetamin.

Eksempelvis havde betjentene taget denne besked med i bevismaterialet:

Mødet med ’Allovertheworld’ skulle altså handle om at gøre status på hash-handelen. Begge beskeder stod med få linjers mellemrum i samme dokument. Men politiet tog kun en af beskederne med.

Landsretten nedsatte forsikringsmedarbejderens straf fra 12 til 4 år, fordi han netop ikke havde været amfetamin-bagmand.

Men hvorfor overså politiet - og Anklagemyndigheden - beskederne om hash?

Danni Richter - og de to andre forsvarere - er altså bekymret for, at politi og anklagerne er ved at smelte sammen til én myndighed. Og det kan få alvorlige konsekvenser.

Han har lige nu endnu en sag, hvor der er sket alvorlige fejl, siger han. Sagen bliver aktuelt prøvet ved landsretten.

»Der er klart en risiko for, at uskyldige bliver dømt«, siger Danni Richter.

»Og risikoen for, at folk bliver dømt langt hårdere, end de har gjort sig fortjent til, er endnu større«.

Politikerne skal passe på

En del af de fejl, som advokaterne beskriver i denne artikel, er sket i nogle af politiets mest profilerede sager de seneste år: Store narko- og drabssager med meget lange fængselsstraffe.

Sager, hvor fejl kan få store konsekvenser for menneskers liv.

Men det er ikke kun fejlene, der er problemet.

»It’s not the fuck up, it’s the cover-up«, siger Danni Richter, der ligesom de øvrige advokater mener, at politiet og Anklagemyndigheden burde gøre en større indsats for at lære af fejlene - og forebyggede, at de samme fejl sker igen.

Politiken har spurgt Rigspolitiet og Rigsadvokaten - betjentenes og anklagernes øverste chefer - om de kan forstå forsvarsadvokaternes kritik.

Rigsadvokat Jan Reckendorff kan ikke afvise, at der der menneskelige fejl, men understreger, at hvis politiet bevidst skulle tilbageholde eller ændre bevismateriale, vil det være en overtrædelse af straffeloven, og blive taget meget alvorligt.

Han siger, at alle fejl bør undgås, men at han er uenig med forsvarerne i, at Danmark har et retssikkerhedsproblem.

»Vi skal i allerhøjeste grad være opmærksomme på fejl, og hvis der bliver begået fejl, så kigger vi på, om det er enkeltstående menneskelige fejl, eller om det er udtryk for et generelt problem. Enkeltstående fejl kan være alvorlige for dem, som er involveret i den enkelte sag. Det er vi bevidste om, men det giver mig ikke anledning til bekymring for den generelle retssikkerhed«.

»Hvis der er tale om systemfejl, skal vi få rettet op på dem. Men de konkrete sager giver mig ikke i sig selv anledning til at iværksætte et nyt initiativ«.

Også hos Rigspolitiet siger chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg, at han ikke kan genkende, at manglende ressourcer betyder, at politiet er nødt til at gå på kompromis med retssikkerheden.

»Det er klart, jo mere travlt du har, jo større er risikoen for fejl. Den fare ligger der hele tiden. Men jeg mener ikke, at vi i dansk politi presser vores medarbejdere til at arbejde på en måde, hvor de kompromitterer helt afgørende hensyn til retssikkerheden«.

Peter Ekebjærg siger, at der både i politikredsene og på landsplan er systemer til evaluering af fejl, og at der også bliver holdt øje med, om enslydende fejl gentager sig.

Bl.a. arbejder politiet aktivt med at undgå, at der opstår tunnelsyn under efterforskninger.

»Man skulle være noget af en hård nitte, hvis man sagde, at man ikke kunne blive bedre. Der sker fejl, og det skal altid undgås. Om det i det konkrete tilfælde skyldes travlhed eller mangel på kompetencer, kan være svært at fastslå. Men vi laver ikke ting, der skaber justitsmord. Og skulle der helt undtagelsesvis være fejl, der sker bevidst, er det meget alvorligt og grundlag for en straffesag«.

Men i sidste ende ligger ansvaret for, at retssikkerheden er under pres, et helt tredje sted, siger forsvarerne:

Hos politikerne.

»De fleste i politiet og Anklagemyndigheden arbejder hver dag dedikeret og sagligt. Men det arbejde bliver i for vidt omfang ødelagt af, at politikerne vil styre myndighederne med meningsløse krav og måltal«, siger Philip Møller.

»Jeg siger ikke, at hele systemet er ødelagt, men vi er der, hvor vi skal passe rigtig meget på. Vi så SKAT blive skudt i smadder, og vi risikerer det samme med politiet. Og konsekvensen vil være meget værre«.