Meningen med Christiania var fred, frihed, fællesskab og omsorg for de svage, de skæve og alle de andre, som ingen vil lege med. Men de sidste 20 år har Pusher Street år for år og liv for liv overtaget drømmene og forvandlet dem til en række meningsløse fortællinger om vold, mord, rå kapitalisme og jo mere profit, jo bedre. De senere år har der ikke været andet tilbage end 100 meter blodbestænkede brosten, der har ædt smukke unge mennesker og spyttet dem ud som skygger af sig selv.
Det er den historie, der skal gøres op med i dag, og hvilken dag.
Hundene glammer, påskeliljerne strutter, en hær af mariehøner har været oppe hos Vorherre for at bede om godt vejr, og foråret giver vinteren fingeren med blomstrende mirabelle- og kirsebærtræer.
To mænd kysser, og efter et par tusinde fællesmøder, hvor christianitterne ikke kunne blive enige, fordi mange af dem selv havde økonomiske interesser i gaden, har justitsminister Peter Hummelgaard (S), overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), Københavns Kommune og politiet endelig fået christianitterne med på at holde brostensfest og begrave Pusher Street ved at grave den op.
