0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Den brændte børsbygning er en efterligning fra 1800-tallet

Børsen var et fejlslagent prestigeprojekt for Christian IV, der endte med, at Christianshavns borgmester overtog den. Bygningen var oprindelig gul, og der er næppe en sten tilbage fra dengang. Tag med på historikeren Steffen Heibergs tour de force gennem Børsens omtumlede historie.

FOR ABONNENTER

Det var en sort dag, da vi mistede Børsen, en ikonisk bygning, en del af dansk identitet. Desværre ikke første gang, en Christian IV-bygning er blevet fortæret af ild. For 165 år siden, i 1859, blev Frederiksborg flammernes bytte. Dengang stod noget dog tilbage, slottet genopstod, det vil Børsen også, vi vil ikke undvære den.

Frederiksborg og Børsen vidner i fællesskab om Christian IV’s drømme, hans visioner for Danmark og det danske monarki. Frederiksborg var pragt og prestige, slottet skulle understrege kongens jævnbyrdighed med Europas førende fyrster, mens Børsen blev kronen på værket i en storstilet udbygning af København, der indgik i en omfattende modernisering af rigets økonomiske og militære infrastruktur, grundlaget for den ambitiøse udenrigspolitik.

Børsen var forbundet med et andet projekt, anlægget af Christianshavn, den største udvidelse af det københavnske byrum siden Absalon. Forbindelsen mellem Christianshavn og Slotsholmen skete via en dæmning med en bro midtvejs, der kunne åbnes og lukkes for gennemsejling. Den oprindelig bro (Knippelsbro) fra ca. 1620 var i øvrigt i brug langt ind i 1800-tallet og ses på tidlige fotografier. Dæmning og bro var samtidig en ekstra sikring af den nye krigshavn, Christian IV havde anlagt syd for Københavns Slot. Havnebassinet er væk for længst, det lå, hvor vi dag finder Det Kongelige Biblioteks Have. Noget er alligevel tilbage, idet krigshavnen var flankeret af to stadig eksisterende bygninger, Provianthuset, der som navnet siger, skulle proviantere skibene, og Tøjhuset, der var våbenmagasin.

I centrum for det hele, på dæmningen til Christianshavn, byggede Christian IV Børsen i årene mellem 1619 og 1624. Forbilledet var Børsen i Amsterdam, hensigten at stimulere Københavns handelsliv. Landets økonomiske struktur var gammeldags, et utilstrækkeligt grundlag for den ambitiøse udenrigspolitik. Der skulle moderniseres, Christian IV’s initiativer var nærmest uden ende, der blev organiseret nye produktions- og salgsmonopoler, handelskompagnier blev oprettet, importrestriktioner skulle hindre kapitalflugt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce