Det er svært at høre, hvad der egentlig bliver sagt.
En stille engelsksproget mumlen går igennem den sorte soundbox, der er tilsluttet en mikrofon.
Taleren med de manglende mikrofonegenskaber har et palæstinensisk keffiyehtørklæde om skuldrene og sidder let foroverbøjet i sin campingstol med albuerne hvilende på sine lår. Hun har haft mikrofonen i nogle minutter, og mens hun snakker, sidder i omegnen af 100 mennesker i lignende campingstole omkring hende og lytter i stilhed.
Soundboxens lydbølger rammer kun sporadisk stedet, hvor jeg står, hvilket også må være tilfældet for mindst en tredjedel af forsamlingen. Men budskabet går igennem klart og tydeligt: Kvinden med mikrofonen er dybt berørt over at sidde i en gruppering, der støtter op om en sag, som hun og hendes familie har været involveret i årtier – besættelsen af Palæstina. Hun deler sine erfaringer og frustrationer, og da hun er færdig med at tale, kvitterer forsamlingen med en klapsalve.
