»Det gode ved bilen er, at man ikke kaster op i den«, siger min datter Lucy på 6 år, da farmand spørger hende, hvad hun synes om VW’s nye ID.3.
Det er fuldstændig rigtig, hvad hun siger.
Man kaster ikke op i ID.3 sådan som i familiens praktiske Citroën C3 Picasso, der vugger og duver som en fiskekutter, mens ungerne hyler »Jeg har det dårligt!«. Efter en uge med ID.3, hvor jeg både har fragtet familien til sommerhus, kørt os i biffen i Gilleleje, været i jem & fix for at købe musefælder og hentet en Söderhamn-modulsofa i Ikea i Taastrup, står en ting nemlig tindrende klart: VW’s nye elbil ID.3 er ekstremt behagelig at køre rundt i, en bil, der inspirerer til rolig og ubekymret cruising på autopilot, men med et kraftoverskud, der skyder den lynhurtigt og stille ud fra en sidevej og ind i trafikken, hvis man har brug for det.
Det er en praktisk familiebil, men også en bil med masser af detaljer, der trækker den ud af VW’s konservative komfortzoneog over i et mere legende formsprog. Tag bare forlygterne, der – når man nærmer sig med sin nøgle, og bilen automatisk tænder – lyser op som et par øjne og ligefrem kigger lidt frem og tilbage, før de stivner med lyskeglen fremad. En projektør tændes fra under hvert dørhåndtag og rammer jorden i et sirligt mønster, håndtagene lyser op på indersiden, og inde i kabinen bliver man modtaget af venligt blåt led-lys. Det er en bil med legesyge og venlige elementer, en besjæling, som VW ellers ikke er kendt for.
