»Jeg har ikke sluppet Københavns Kommune. Jeg er en stædig rad og ser det her som en første halvleg«
De sidste både fra pirathavnen ved Christiania fjernes nu. Men en af hovedkræfterne bag den flydende fristad er klar at finde et nyt stykke vand til dem, der ikke passer ind andre steder.
Bådene har ligget der ulovligt i 16 år.
Nu er de sidste af dem imidlertid ved at blive fjernet. Det handler om den såkaldte Fredens Havn, en ’pirathavn’ i Erdkehlgraven ved siden af Christiania i København.
Den er støt vokset gennem årene, hvor både og skibe – mange i dårlig stand – blev fortøjret langs de hjemmelavede kajanlæg og pontoner i vandet. Gennem årene sank en væsentlig del af fartøjerne, men det standsede ikke Fredens Havns vækst.
Først i 2020 blev der grebet ind. Det skete, da en lang række af fartøjerne blev fjernet af myndighederne. Men nogle fik lov at blive liggende: Ejerne var gået til domstolene for at modsætte sig rydningerne. De tabte i landsretten i maj sidste år og fjernede efterfølgende ikke selv deres både.
Derfor fjernes de nu af myndighederne. Det foregår, fortæller Hans Erik Cutoi-Toft fra Kystdirektoratet, helt stille og roligt.
»Det sker nærmest i samarbejde med flere beboere. De hjælper til. Det gør det hele nemmere«, siger han og venter, at de sidste både er væk i slutningen af januar.
Der har ikke været mange mennesker i Fredens Havn på det seneste. Vinterkulden spiller ind. Men også den omstændighed, at havnens brugere tabte i landsretten har haft en effekt:
»De fleste har vidst, at der var noget på vej«, siger Cutoi-Toft.
Der er en håndfuld tilbageværende beboere og cirka 30 både, der nu skal væk.
Måske genopstår Fredens Havn et andet sted
Spørgsmålet er, om havnen vil genopstå, når rydningen er ovre. Det venter Kystdirektoratet ikke kommer til at ske.
»Vi regner med, at fjernelsen af bådene har en præventiv effekt«, siger han.
For mig er havnene bare en parkeringsplads
Esben Banke, beboer, Fredens Havn
At det ikke sker, er Esben Banke ikke så sikker på. Han har igennem det meste af Fredens Havns levetid været dens ansigt udadtil og den uofficielle borgmester i klyngen af skibe.
»Jeg har andre steder i tankerne. Den ene er de 8.000 kilometer dansk kyststrækning. Det er et område, der ikke rigtigt bliver benyttet. For mig er havnene bare en parkeringsplads«, siger han.
»Det andet, jeg har kigget på, er de 42 kilometer kajanlæg i Københavns Kommune. Det er vores allesammens arvesølv. Men i København har man solgt ud af det uden at spørge borgerne. I det hele taget er der enormt mange kajanlæg i alle byerne, der ikke har haft nogen funktion i mange år«, tilføjer Banke, der gerne havde set mere debat om, hvad der skulle ske med havnen inden dens kajanlæg i sin tid blev solgt fra.
»Jeg har ikke sluppet Københavns Kommune. Jeg er en stædig rad og ser det her som en første halvleg«.
Plads til dem, som ikke har passet ind andre steder
Selv endte han med at bo i Erdkehlgraven efter en konkurs.
»Jeg kom i nød, men fik hurtigt den klare opfattelse, at her var en mulighed for at få et liv. Det har trukket nogle mennesker med, som ikke helt har fundet det samme som mig, men som i hvert fald har fundet en mening med livet og lært at tage ansvar. Her kan du for eksempel ikke få lov at gå med en depression. For vi er naboer, der lægger mærke til, hvordan du har det«.
»Her har de fundet et åndehul. Hver af dem har på deres måde ikke kunnet passe ind i den almindelige form. Selv kan jeg ikke træde tilbage til en traditionel livsform«.
Rydning til 26 millioner
Problemet i Erdkehlgraven har været, at vandområdet er delt mellem flere ejere og derfor har det været besværligt at få fastslået, hvordan der skulle og kunne gribes ind mod Fredens Havn.
Når politikerne har beskyldt det her for at være en bådkirkegård, må jeg give dem ret
Esben Banke, beboer, Fredens Havn
Derfor arbejdes der på at finde en løsning, der gør det nemmere hurtigt at gribe ind, hvis Erdkehlgraven atter udvikler sig til en skibskirkegård og en ny pirathavn. En af løsningerne kan blive, at forvaltningen af vandområdet overføres til By og Havn, der er ejet af Københavns Kommune, men om det er sådan, det ender, er endnu ikke færdigforhandlet.
Samtidig har det været en kostbar affære at få fjernet de mange skibsvrag. Prisen var så høj, at der skulle en særskilt bevilling til. Københavns Kommune og Miljøministeriet skød tilsammen 26 millioner kroner i den oprydning, der nu færdiggøres – 16 år efter pirathavnens opståen.
En mand bag flere af de sunkne fartøjer
Mange af de omkring 200 skibsvrag, der endte på bunden af Erdkehlgraven, har ifølge Esben Banke været såkaldte enkrones-både. Det er dyrt at skaffe sig af med en båd på miljøvenlig vis. Derfor sker det, at mange ejere sælger deres både og på den måde slipper af med problemet.
»Der kommer en sørgelig sjæl, der forelsker sig i fartøjet og køber det for en krone og forpligter sig til at fjerne det fra den havn, det har ligget i. Så er det endt i Fredens Havn. En enkelt person er kommet med den ene kronebåd efter den anden. Der har ikke været noget, der kunne stoppe ham. Så når politikerne har beskyldt det her for at være en bådkirkegård, må jeg give dem ret«, forklarer han.
Løsningen må være, at der indføres genbrugspræmier – »ikke skrotpræmier« – hvis kyststrækningerne skal reddes fra at blive fyldt med mere eller mindre havarerede og forladte fartøjer, mener Fredens Havn-talsmanden.
Bankes både kommer på vand igen
De sidste både, der fjernes, er Esben Bankes. ’Agnete’ og ’Tumlingen’ – der hver især rummer hans soveværelse og styrehus og hans køkken. De skulle alligevel have en overhaling, så det er fint, at de kommer på land, så det vedligeholdelsesarbejde kan gennemføres.
»De er sejldygtige. De står blot foran at skulle have en kærlig omgang«, oplyser han.
Lørdag stryger Esben Banke standeren over den Fredens Havn, der var. Det er fint. Livet går videre og Esben Banke er sikker på, at han finder et andet sted, hvor han kan få lov at være netop Esben Banke:
»For mig er det her en lykkelig udgang«.
Redaktion
Tekst:
Søren Astrup
Foto:
Tilde Døssing Tornbjerg
Digital tilrettelæggelse:
Jeppe Dong Abrahamsen
Redaktør:
Jakob Hvide Beim
