Sammenlignet med sine forgængere har Mette Frederiksen været i plus på forhånd.
Historier om, hvordan fremtrædende socialdemokrater ikke kunne undgå at lægge mærke til den unge kvinde fra Aalborg, er blevet fortalt igen, igen og igen. Hun har arbejderblod i årerne, er socialdemokrat af fjerde generation og har været aktiv de rigtige steder i størstedelen af sit liv. Hun besidder »den socialdemokratiske urkraft«, som S-nestor Mogens Lykketoft døbte det.
Men måske lige så vigtigt er det, at i modsætning til situationen under Anker, Auken, Lykketoft og Thorning er der ikke nogen fraktioner i partiet, der lige nu ønsker en anden leder. Alle bakker op om Mette Frederiksen. Og hun har haft god tid til at finde sin plads i partiets absolutte top.
Hvor forgængeren Helle Thorning-Schmidt gik direkte efter toppen og kun lige var blevet valgt til Folketinget, da hun annoncerede sit formandskandidatur, har Mette Frederiksen brugt årevis på at forberede sig på at stå i spidsen for det parti, hun kender så godt. Hun blev spurgt allerede i 2005, men først ti år senere var timingen den rette.
