Efter seks timers juridisk tovtrækkeri kigger retsformanden på den 44-årige tiltalte mand og spørger, om han har en sidste bemærkning.
»Jeg er ør i hovedet, så jeg springer over«, siger han og får at vide, at dommen vil falde en uge senere.
På papiret er det en helt banal sag om 84 gram hash, som manden hævder var til eget forbrug, men som anklageren mener var møntet på salg.
Sager som den behandles hver dag i de danske byretter.
