Hver sommer er et déjà vu, bare værre. Kan du huske sommeren 2018? Kan du huske sommeren 2023 i begyndelsen af juni, da røgen fra skovbrande i Canada blæste sydpå, og New York pludselig havde den værste luftkvalitet på Jorden? Alle byens borgere blev pludselig forvandlet til storrygere, der inhalerede det, der svarer til seks cigaretter dagligt. Hvis man rent geografisk var så heldig at befinde sig et andet sted i verden, kunne man følge med via billeder fra det såkaldte EarthCam, billeder, der skulle vise Manhattans famøse skyline, men ikke kunne.
Luftforurening bliver i det hele taget et større og større problem. Alt, hvad vi brænder af, inhalerer vi, som David Wallace-Wells bemærkede for to år siden. Nordpå har klimaforskere nu konstateret, at det er for sent at redde den arktiske sommeris. Østpå er der i den iranske by Zabol målt 49,6 °C i juli, en måned, der viste de højeste globale temperaturer i 120.000 år.
Kan du også huske 2022? Der var tørke i det meste af Europa, på Afrikas horn, i Mexico og i USA (Colorado River gennemgik den værste tørke i 1.200 år). Den største nyhedshistorie i sommeren 2022 var dog Pakistan, hvor en ekstrem hedebølge og en langstrakt monsun førte til oversvømmelser og en national nødsituation (en tredjedel af landet stod på et tidspunkt under vand). Naturligt var det ikke.
I nabolandet blev Kinas største ferskvandssø, Poyang, transformeret til en udtørret, krakeleret skygge af sig selv. Og Reuters rapporterede: »Det er bare klimaforandringer«, sagde Zhang, en 51-årig, der plejede at arbejde for den lokale fiskeriadministration: »Det sker. Det er normalt«. Men det er ikke naturligt, og det er ikke normalt. Heller ikke, som mange aviser og eksperter ellers hævder, en ny normal.
