De er nået så langt med deres mission, at det på virksomheden Dansk Salt ved Mariager Fjord, som er en del af den hollandske salt- og kemivirksomhed Nobian, er lykkedes dem at bygge et demonstrationsanlæg, der virker og kan producere 100 kW – fem gange mere, end de første danske vindmøller kunne yde.

Det er de stolte af, og derfor har Jørgen Mads Clausen og kemiingeniør og salgsdirektør Jesper Culmsee på en solrig efterårsdag inviteret Politiken på besøg i landsbyen Hvornum, hvor anlægget står oven på en underjordisk salthorst.

Her har saltvirksomheden lavet en boring, hvorigennem de pumper ferskvand ned i den saltrige undergrund og får en mættet saltopløsning tilbage, som fluks bliver sendt gennem et 26 kilometer langt rør hen til saltfabrikken ved Mariager Fjord. Her bliver vandet i en meget energikrævende proces dampet af. Slutresultatet er, at det ned fra loftet i en lade sner med de fineste hvide saltkrystaller, der bliver til kæmpestore saltbjerge. På den måde producerer Dansk Salt 600.000 tons salt hvert år.

Blomst med superkræfter

Da Jørgen Mads Clausen træder ud af den elektriske BMW i7 ved borefeltet i Hvornum, får han straks øje på en blomst, som har klemt sig op gennem en smal sprække i fliserne, mens deres demonstrationsanlæg står og brummer i baggrunden.

»Den plante bruger naturfænomenet osmose til at presse sig gennem fliserne og op i lyset, hvor de grønne blade kan lave fotosyntese. Det er den naturkraft, vi kopierer inde i anlægget, som kører lige nu«, siger Jørgen Mads Clausen.

Osmose er en naturlig proces, hvor vandmolekyler bevæger sig igennem en membran for at udligne en koncentrationsforskel. Det sker for eksempel, hvis man adskiller ferskvand og saltvand med en membran. Så vil vandmolekylerne på ferskvandssiden bevæge sig over på saltvandssiden for at få saltkoncentrationen til at falde. Det kan potentielt få trykket på saltvandssiden til at stige til 400 bar, hvilket ville svare til at have bygget en dæmning på 4 kilometers højde i et vandkraftværk.

»Det er det enorme osmotiske tryk, som en plante bruger som et alternativ til muskler, når den presser sig gennem den smalle sprække i fliserne. Osmosen opstår, når planten suger vand op gennem rødderne, og plantens celler trækker vand ind gennem deres membraner for at udligne koncentrationsforskellen. Det får trykket til at stige inde i planten og giver den superkræfter«, siger Jørgen Mads Clausen.

For at demonstrere osmose haler den velforberedte direktør en pakke gær op af lommen, pakker den ud og putter den i en lille glasskål. Han hælder salt på gæren.

»Nu vil I blive vidner til, hvordan saltet vil trække vand ud af gærcellerne ved osmose og forvandle gærterningen til en tyndtflydende brun suppe«, siger Jørgen Mads Clausen, mens han hjælper processen lidt på vej ved at mase rundt med en ske.

Få minutter efter er den tørre gærterning blevet til en våd suppe.

»Man vil se det samme ske, hvis man hælder sukker på jordbær eller putter salt på en rød bøf. Det vil trække vand ud ved osmose. Det er det samme princip, vi bruger inde i demonstrationsanlægget. Kom med ind, så skal jeg vise jer, hvordan det fungerer«, siger Jørgen Mads Clausen.

Saltvand fra dybet bliver til grøn strøm

Hvis man drømmer om, at virksomheden har bygget en gigantisk blomst inde i anlægget, bliver man skuffet. For anlægget, som i størrelse kunne minde om et stort partytelt, er fyldt med pumper, rør, generatorer, turbine og 100 japanske membraner lavet af celluloid.

Membranerne er pakket ind i nogle store hvide rør, så man ikke med det blotte øje kan se, hvad membranerne gør. Men det kan Jørgen Mads Clausen heldigvis forklare.

»Den mættede saltopløsning, som vi suger op fra undergrunden, ligger på den ene side af membranen, mens der ligger ferskvand på den anden side. Det vil ligesom i planten få vandmolekyler til at bevæge sig gennem membranen fra ferskvandssiden til saltvandssiden. Det får trykket på saltvandssiden til at stige, hvilket får turbinen til at lave grøn strøm, hvor hver membran producerer en kilowatt. Det er smart, ikke?«, siger Jørgen Mads Clausen, mens han sender os et lunt blik og et varmt smil.

Henrik Stiesdal, opfinder

Ambitionen er, at de 100 kW grøn energi frembragt ved osmose skal bruges til at pumpe ferskvand ned og saltvand op fra undergrunden og erstatte saltproducentens pumpestation, som ligger lige ved siden af, og som bruger en masse strøm.

»Vores mål er, at det grønne saltkraftværk, vi har skabt, skal gøre pumpefunktionen energineutral, så saltvirksomheden kan reducere sit udslip af CO₂ til et rundt nul i den del af saltproduktionen«, siger Jørgen Mads Clausen.

Det skønnes, at der på verdensplan årligt udvindes 110 millioner tons salt fra miner. Det ville ifølge SaltPower potentielt kunne generere 650 GWh, som ville være nok til at forsyne 200.000 europæiske husstande med grøn strøm i et helt år eller til en enkelt gang at lade 6,5 millioner elbiler med et batteri på 100 kWh op.

»Hvis vi havde installeret en ladestander her i forbindelse med vores osmoseanlæg, ville jeg kunne lade min elbil helt op i den time, vi har har været her, med saltkraft. Og så ville jeg ikke udlede drivhusgasser i forbindelse med min kørsel overhovedet«, siger Jørgen Mads Clausen, mens han inviterer os ind på bagsædet af den store bil.

»Nu skal vi hen til saltfabrikken, hvor direktør Søren Møller har inviteret os på frokost«, siger Jørgen Mads Clausen.

Forsøg på at gøre sort saltproduktion grøn

Efter en halv times kørsel sidder vi og spiser smørrebrød i et mødelokale på den kæmpestore saltfabrik, som i gennemsnit bruger energi svarende til 1 procent af Danmarks samlede elforbrug, fordi det kræver meget energi at dampe vandet af i forbindelse med saltproduktionen, hvor der produceres 70 tons salt i timen.

Mens vi spiser, præsenterer Søren Møller en powerpoint, hvor han gennemgår, hvordan virksomheden forsøger at blive CO₂-neutral frem mod 2030 med strategien ’Grow greener together’.

»Vi er på en rejse, hvor vi løbende udskifter sort energi med grøn energi. Da vi startede tilbage i 1966, kom energien fra en oliefyret dampkedel. I 1982 fik vi en kulfyret dampkedel. I 2007 fik vi så et træflisfyr til at producere halvdelen af energien, hvor man fra politisk hånd har vedtaget, at træflis er grøn energi. I 2022 fik vi så installeret en elkedel, som vi typisk kobler til, når strømmen er billig og grøn, præcis som du selv formentlig gør med din vaskemaskine og tørretumbler derhjemme«, siger Søren Møller.

På det store energidiagram, som Søren Møller præsenterer, har Jørgen Mads Clausens virksomhed SaltPower også fået plads i forbindelse med boringerne og pumpeaktiviteterne i landsbyen Hvornum.

»Det er absolut banebrydende, at vi i samarbejde med SaltPower har skabt en aktivitet i vores procesindustri, der er 100 procent energineutral, hvor aktiviteten producerer sin egen energi ved hjælp af naturens kræfter i form af osmose. Det er lykkedes for den saltboring, som I var vidne til her til formiddag. Det næste trin bliver at gøre alle vores boreaktiviteter i området energineutrale ved hjælp af saltkraft«, siger Søren Møller, mens han beder os om at lange til fra fadet, og man kan selvfølgelig drysse saltfabrikkens eget salt på smørrebrødet.

Efter frokost bliver vi vist rundt på saltfabrikken. Vi ser det saltrige vand, som stammer fra boringen i Hvornum, der løber ind til saltfabrikken som floder og slutter i den store lade, hvor saltet drysser ned fra loftet, efter at vandet er dampet af.

Ser lyset i et geotermianlæg

Synet af de store bjerge får Jørgen Mads Clausen til at fortælle, hvordan han kom på tanken om at lave energi med saltkraft, som langtfra er ny. For eksempel forsøgte norske Statkraft for 15 år siden at lave energi ved hjælp af osmose, når ferskvand fra elve løber ud i saltrigt havvand.

Det virkede, men fordi saltkoncentrationen i havvandet kun var 3,5 procent, var energiudbyttet meget lille, og Statkraft opgav projektet tilbage i 2013. Derfor slog der et lyn ned i Jørgen Mads Clausen, da han besøgte det lokale geotermianlæg i Sønderborg, og anlægschefen i en bisætning fortalte, at vandet fra anlægget var meget salt og indeholdt 16 procent salt.

»Jeg tænkte med det samme, at hvis vand fra undergrunden har så høj en saltkoncentration, ville det være rentabelt at lave saltkraft ved hjælp af osmose«, siger Jørgen Mads Clausen.

Jørgen Mads Clausen, direktør, SaltPower

For at være helt sikker tog Jørgen Mads Clausen i 2014 kontakt med professor Erik Gydesen Søgaard og hans kolleger på Aalborg Universitet og fik dem til at regne på det og fandt ud af, at der ville være rigeligt med energi i 16 procent saltvand, så det ville give mening økonomisk. Det fulgte de op med at bygge et lille anlæg i laboratoriet, som viste, at de kunne fremstille strøm med det koncentrerede saltvand.

»Siden byggede vi med støtte fra Innovationsfonden og EU et anlæg i en 20-fods container, som kunne yde 1 kW, en 40-fods container, der kunne yde 7 kW, og nu vores demonstrationsanlæg, der kan yde 100 kW. Min plan er nu at lave et 1-MW-anlæg, fordi teknologien er skalerbar«, siger Jørgen Mads Clausen.

Den danske opfinder og videnskabsmand Henrik Stiesdal, som har været en pioner i udviklingen af vindmøller og anden grøn teknologi, glæder sig over, at det er lykkedes Jørgen Mads Clausen og hans kolleger som de første i verden at knække koden til at få rigelige mængder grøn strøm ud af osmosen i mødet mellem ferskvand og saltvand.

»Det er lykkedes SaltPower at lave en stabil grøn strømkilde, som kan køre uafbrudt 24 timer i døgnet og kan bruges som backup, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. I takt med at teknologien bliver mere moden og effektiv, bør den også kunne konkurrere på prisen. Husk på, at prisen på strøm fra vindmøller til at starte med var meget dyrere end prisen på strøm fra olie- og kulfyrede kraftværker. Det er vendt på hovedet i dag, og nu er strøm fra vindmøller den billigste«, siger Henrik Stiesdal.

Det Døde Hav ved Mariager Fjord

Vores besøg slutter i Mariager Saltcenter på havnen ved Mariager Fjord, hvor Jørgen Mads Clausen holder meget af at komme, og til hvis udstilling han har doneret den 20-fods container, der med saltkraft kunne yde 1 kW energi.

I centret kan man også opleve sydesaltets tilbliven i sydehytten, se udstillingen og lytte til foredrag om videnskaben bag saltet, og man kan hoppe i ’Det Døde Hav’ med en temperatur på 39 grader, hvor man kan mærke saltets stærke bæreevne, som minder om oplevelsen i Det Døde Hav i Israel.

»Vi drømmer også om i fremtiden at lave saltkraft ved at føre ferskvand fra Jordan-floden eller letsaltet vand fra Middelhavet ind i Det Døde Hav i Israel, som har en saltkoncentration på cirka 34 procent. Men det må I høre om en anden gang«, siger Jørgen Mads Clausen.

Den 16. januar 2026 meddelte Jørgen Mads Clausen til Energiwatch, at han sætter energiprojektet SaltPower på pause, fordi udsigten til et kommercielt gennembrud og dermed afkast er svært at se. Og det på trods af, at teknologien virker.