Apples nyeste iPhone-model kommer ligesom sidste år i en standardversion og en Pro-udgave.
Minimodellen, som Apple lancerede sidste år, blev aldrig blev rigtig populær, så i stedet kan du nu få en standard-iPhone 14 med 6,1-tommers skærm til 8.299 kroner og en større iPhone 14 Plus med 6,7-tommers skærm til 9.299 kroner.
Derudover er der dog ikke sket ret meget i forhold til sidste år.
Oled-skærmen på den mindste iPhone 14 er den samme som den på iPhone 13. Den har en opløsning på 2.532 x 1.170 pixels, mens den større Plus-udgave har en opløsning på 2.778 x 1.284 pixels.
