Linda og Kaj skal aflive 45 tons raske mink for at bremse corona
En syrlig, sød og kvalm stank hænger i luften i disse dage her 20 kilometer vest for Aalborg i området nær Gjøl. Her kredser mågerne over Linda og Kaj Christensens minkfarm. Som du nærmer dig, tænker du, at det blot er den almindelige lugt af landbrug. Men når du står midt i det, går det op for dig, at den lugt er så intens og rådden, at der er noget på færde.
Og det er der også.
Det er lugten af tusindvis af døde mink.
På landsplan anslår Fødevarestyrelsen, at der indtil videre skal aflives over halvanden million mink. Hvad det får af konsekvenser for minkindustrien, står fortsat hen i det uvisse. På Gjøl er de ramt hårdt, men det har også konsekvenser ovre på Øland for Linda og Kaj Christensen.
De skal i løbet af de kommende dage aflive hele deres raske minkbestand. Deres minkavl befinder sig nemlig inden for den berygtede radius på 7,8 kilometer til en smittet farm. Det er en politisk beslutning, at alle minkbestande, der ligger inden for dette areal, skal aflives.
Linda og Kajs farm ligger 5,7 kilometer fra det formodede epicenter. På farmen står de selv for aflivningen sammen med hjælperen Gert Nielsen.
Lugten af død er så intens og tung, at det er svært at trække vejret, og den intensiveres, jo tættere man kommer på en rød container. Heri ligger der snart 3.000 døde mink af de 13.000, der skal aflives på deres to minkfarme i løbet af nogle dage.
Fødevareminister Mogens Jensens (S) og resten af Fødevareministeriets beslutning om at bede alle minkavlere aflive deres mink møder stærk kritik i disse uger og finder sted, kun få uger forinden Linda og Kaj skulle have pelset og kørt deres minkpels på auktion:
»Det er forfærdeligt at se hele sin bestand blive aflivet, så kort tid før vi skulle have pelset mange af dem. At aflive de raske mink føles helt forkert«, siger Linda Christensen.
Frustrationerne er også til at mærke i lokalområdet. I Gjøl blokerede lokale borgere i denne uge indkørslen til byen for Fødevarestyrelsen:
»Mogens Jensen 80% ned i løn – Det ku’ være Skjøn«.
De lokale borgere mener ikke, at kompensationsordningen er retfærdig. Som det er nu, får minkavlere med en smittet bestand 20 procent i kompensation for deres aflivning, hvorimod en rask bestand får fuld kompensation. Den forskelsbehandling finder mange uretfærdig.
Beslutningen om at aflive mink inden for 7,8 kilometers radius har mødt skepsis også fra eksperter. I et notat fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut er denne radius beskrevet med forbehold for »stor usikkerhed«.
Der er generelt stor usikkerhed om hele sagen. Minkavlerne er forvirrede og forargede. Rent politisk er det et billede på, hvordan man i håndteringen af en ny virus med beslutninger om mundbind, lukkede beværtninger og nu aflivninger har svært ved at kommunikere klart. Eller med sikkerhed at afgøre, hvad der er rigtigt at gøre. Det er i uklarheden, frustrationen ligger hos minkavlerne.
Linda har været landmand hele sit liv og har arbejdet med mink i 20 år, men de sidste uger har alligevel overgået fantasien. Og fremtiden er usikker. Selve aflivningen er en mavepuster, som er til at tage at føle på, men det er i lige så høj grad, hvad der venter efterfølgende. De ved ikke, hvornår de kan avle en ny bestand, eller om de overhovedet kan komme til det. Linda håber hun stadig kan fortsætte.
Der er mange ubesvarede spørgsmål i disse dage, men selve aflivningen kan man ikke længere lave om på. Den foregår, ved at man gasser 100 mink ad gangen i en kasse, som de bliver smidt ned i.
Minkene bliver gasset i mindst 5 minutter, hvorved man sikrer sig, at de alle nu også er sovet ind. Sluttelig bliver de hældt op i containeren til de andre lig fra de foregående timer og dage. Og torsdag eftermiddag regner Linda, Kaj og Gert med, at der er helt stille på farmen.