Kristine Heinesen husker kun glimt fra den dag i sommeren 1951, hvor hun uden varsel blev hentet fra sit hjem i Aaisaat. Hun var seks år gammel og boede med sin mor og tre søskende, da hendes bror blev bedt om at sejle hende ud til et skib, der lå i byens havn. Det hed M/S Disko og var fyldt med andre børn, som også var der uden deres familier.
»Jeg tænkte, at jeg nok skulle komme hjem igen. Det var sikkert bare en kort sejltur«, siger hun.
Det blev mere end det. Sejlturen med M/S Disko blev starten på en 70 år lang kamp for Kristine Heinesen og de 21 andre grønlandske børn, der blev fjernet fra deres familier for at være en del af et eksperiment, som den danske stat stod bag, og som endte med at præge børnene resten af deres liv.
I 1951 besluttede det daværende Grønlandsdepartement at skabe en ny, grønlandsk elite. 22 udvalgte børn skulle sendes til Danmark for at lære sproget og kulturen, så de kunne vende tilbage til den daværende koloni Grønland og skabe sociale forandringer i landet.
