Øjenvidner fra Fields
»Han har en riffel på skulderen og kigger direkte på mig. Han virker ikke vred, men geværet gør mig bange«
For et halvt år siden trådte en 22-årig mand ind i indkøbscentret Field’s bevæbnet med en riffel. Mens politifolk, journalister og ambulancereddere udenfor lagde en jernring om bygningen, skød gerningsmanden vildt omkring sig indenfor.
I løbet af 13 minutter dræbte han tre mennesker og sårede syv – flere hundrede andre overlevede, men med ar på sjælen.
Vi har interviewet 27 personer, der var fanget midt i begivenhederne. Nogle tog afsked med deres kære. Andre reddede hinanden. Og så var der dem, der bad for deres liv.
prolog
Søndag 3. juli 2022 klokken 17.32 indløber et opkald til alarmcentralen fra en mobiltelefon i Field’s:
»Alarmcentralen ...«.
»Der er en skudepisode i Field’s ... i biografen ...«.
»Er der nogen, der er kommet til skade? ... Hvor er skytten ...?«.
»Det er oppe i biografen!«.
»Ved du, hvor gerningsmanden er?«.
»Nej ... Jeg er på vej ud af Field’s nu«.
»... I skal skynde jer væk. Se, om du kan hjælpe nogen på vejen til at komme væk«.
Kapitel 1
Biografen
Biografen ligger i et hjørne af Field’s på midterste og øverste etage.
Najeb Eshaq
»Jeg er sammen med min kone og 12-årige datter i biografen. Vi skal se den nye ’Minions’.
Min kone skal på toilettet, og min datter og jeg går ud i kiosken. Vi har netop købt et par flasker vand og chokolade, da jeg hører det første brag.
Jeg kommer fra Afghanistan, så jeg er vant til skyderier, men det kan jeg slet ikke forestille mig i Field’s. Jeg tænker, at det måske er et bildæk, som er sprunget.
Så går der et par sekunder, og så er der endnu et højt brag. Jeg vender mig om for at se, hvor lyden kommer fra, og så står gerningsmanden lige foran mig«.
Jonas Kjær
»Jeg er i biografen med min kæreste og hendes ældste på 18 år for at se ’Top Gun’. Da filmen slutter, er der ikke noget lys og ingen, der åbner dørene. Det undrer jeg mig over«.
Najeb Eshaq
»Manden skyder på mig med det samme og rammer mig i skulderen. Jeg falder ned på gulvet.
Jeg er bevidstløs i cirka 20-30 sekunder. Da jeg kommer til mig selv, tænker jeg kun på min datter, men jeg kan ikke se hende nogen steder.
Jeg går i panik, og jeg råber hendes navn. Jeg kravler rundt på gulvet, for gerningsmanden går stadig rundt i kiosken med sit gevær«.
Jonas Kjær
»Ude på gangen er der stille, og der ligger popkorn på gulvet. Salene ligger en etage højere end biografens lobby, og jeg kan se ned i lobbyen gennem et glasparti. Der ser jeg en ung medarbejder, der ligger på maven.
Jeg kan ikke se andre mennesker. Der er blod over det hele – på stolper og gulve. Jeg bliver stående for at se, om han bevæger sig.
Men der er ikke engang spor af, at han prøver at bevæge sig væk.
Han er blevet skudt og er faldet lige dér«.
Helle Jensen
»Inden rulleteksterne er færdige, løber jeg ud af salen, for jeg skal virkelig meget på toilettet. Da jeg kommer tilbage, står min kæreste og søn med ryggen mod vinduet, hvor man kan se ned i lobbyen.
Min søn siger: »Mor, du må ikke gå herhen, der ligger en mand dernede«. Min første tanke er, at så må vi da gå ned og hjælpe ham.
Men min søn siger: »Nej, mor. Det er en af biografmedarbejderne, og han er blevet skudt. Du skal ikke se ham««.
Jonas Kjær
»Fra biografen kan jeg se, at det vælter ind med mænd med maskinpistoler og skudsikre veste ved Field’s’ hovedindgang.
Jeg tænker, at der sker noget sindssygt. Der er børn på etagen, og jeg siger til folk, at de ikke skal gå hen til vinduerne.
Vi går ind i biografen sammen med alle andre, hvor vi finder en dør til et teknikrum bag lærredet, og der gemmer vi os.
Det brager stadig ud med reklamer i biografen«.
