Det er en formiddag i september i år, og på banegården i Vejle holder taxaerne stille. Solen skinner, og tre taxachauffører sidder i bagagerummet på den enes bil og drikker kaffe af termokopper.
Jeg spørger dem, om de også kører om natten. Det gør de. Snart drejer samtalen sig om, hvorvidt der i nattelivet er problemer med en gruppe betjente.
De kigger lidt på hinanden.
»Du mener Claus, Henrik og Martin«, spørger den ene.
