Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Statsministeren indefra: Manden, der kan tabe magten

– en helt særlig fotofortælling om Lars Løkke Rasmussen




Der var nok dem, der ville sige, at han var sent på den.
Men det var ikke sådan, han så ud.

Slotsholmen, 1. januar 2019


Han var trådt ud fra sin lejlighed i Nyhavn og havde spadseret gennem byen i en hale af nærmest flabede vindstød.


Da han passerede porthvælvingen ind til Christiansborg, havde han ikke engang 15 minutter.


Så skulle han sidde klar ved sit skrivebord oppe i Statsministeriet i et kraftigt kunstigt lys og levere første prøve på den nytårstale, der senere skulle sendes ud live til hele befolkningen.


Det var 1. januar. For de fleste en særlig dag, fordi man står ved indgangen til så meget nyt.


Men for Lars Løkke Rasmussen var det særlige nok i endnu højere grad, at der var så meget, der kunne være sidste gang.


Det kunne være sidste gang, han lukkede øjnene og nød en let overfladebehandling i et stille hjørne af ministeriet.

  • Statsministeriet, 1. januar 2019


Det kunne være sidste gang, han stod over for SÅ mange valgmuligheder i kategorien ’slips, der ikke fornærmer nogen’.

(Han tog det grønne)

  • Statsministeriet, 1. januar 2019


Sidste gang med et skarpt skråt blik på manuskriptet, før han tonede frem på statsmandsmåden.

Med lidt hjælp.

Fra tre medarbejdere.

Og fire puder.

  • Statsministerens kontor, 1. januar 2019


Og ikke mindst

Sidste gang med sine helt egne 18 minutter – alene – sammen med danskerne.

  • Statsministerens kontor, 1. januar 2019


Endnu er der ingen, der ved, om det var Lars Løkke Rasmussens sidste nytårsdag i Statsministeriet.


Først efter 5. juni får vi et hint om, hvem der holder talen næste år. Og om der skal lægges slips frem igen eller ej.


Lars Løkke Rasmussen har været Venstre-politiker, siden han var helt ung. Og en markant figur i dansk toppolitik siden 2001.


Han har været indenrigs- og sundhedsminister, finansminister. Amtsborgmester. Formand for Venstre i ti år. Statsminister to gange.


Han har også siddet udenfor. I periferien. I oppositionen.


Og ventet


  • Martin Lehmann

    Lars Løkke Rasmussen på det, der var hans kontor i februar 2013


Men ikke så længe.


Da han i 2011 måtte overgive Statsministeriet til Socialdemokratiets leder, var det med ordene:


»I aften afleverer jeg nøglerne til Statsministeriet til Helle Thorning-Schmidt. Pas rigtig godt på dem. De er kun til låns«

Lars Løkke Rasmussen


Og det var de. Fire år senere fik han dem tilbage.


Ganske vist – og først og fremmest – ved hjælp af nogen ved navn Kristian Thulesen Dahl. Men … han fik dem. Tilbage.


Han har haft sine sager.


Mange af dem har handlet om dømmekraft i det felt, hvor det private møder det politiske.


De har handlet om flyveture og taxature.
Konger, kvoter, en fond.
Og om tøj.



  • Tidlig morgen i Københavns Lufthavn, Kastrup – på vej til topmøde i Egypten, februar 2019


Nu står han igen midt i et valg.


Et folketingsvalg, som ikke kan undgå også at komme til at handle om det billede, som danskerne har af ham som statsminister.


Siden november sidste år har Martin Lehmann fast fulgt Lars Løkke Rasmussen – og dette er hans billeder af den 54-årige politikers liv, som det så ud i halvåret op til valgkampen.


Plus et par dybe stik lidt længere tilbage i tiden.


Det er glimt af


Konfetti.

Og mediumstore armbevægelser.

  • Venstres landsmøde, Herning, november 2018


Krig.

  • Om bord i helikopter EH-101 under et besøg på den danske fregat Niels Juel, som i Middelhavet deltager i en fransk ledet mission mod IS. Marts, 2019


Kærlighed.

Af den slags, hvor landets overhoved pludselig – helt frivilligt og med glæde – fremstår som den mindste på parketgulvet.

  • Lars Løkke Rasmussens søn, Bergur Løkke Rasmussen, på fars kontor, januar 2019


Sikkerhed.

I en verden, der er blevet mere usikker.

Hvor en dansk politiker derfor flankeres af maskingeværer på vej ud fra en brancheforening, der ellers ikke er kendt for at holde ekstremt ufredelige årsmøder.

  • Forsikring & Pensions årsmøde, København, november 2018


Her ses maks-størrelsen på det smil, det åbenbart går an at mobilisere, når man bliver fotograferet samtidig af Politiken og Se og Hør en søndag på Marienborg.

  • Embedsboligen, december 2018


Og her solooptræder statsministeren i en blanding af pool og billard, virkeligt og iscenesat.

Igen til brug for en ugebladsreportage.

Og igen en søndag på Marienborg.

  • Marienborg, december 2018


Men ét er at tage den slags kegler


De fleste er enige om, at det er omkring et andet bord, Lars Løkke Rasmussen er stærkest:


Når der skal forhandles, planlægges, tænkes, bestemmes.


Løkke har med sine ministerposter og sin amtsborgmesterpost i ryggen haft afgørende indflydelse på nogle af de største reformer af dansk hverdagsliv de seneste 15 år. Hvor vi går til lægen, hvilket sygehus vi behandles på, hvilken kommune vi tilhører, hvornår vi kan gå på pension. Den slags.


Han sætter sig gerne for bordenden.
Både i praktisk og overført betydning.


Som her – en time efter, at Se og Hør forlod Marienborg dén søndag: Toppolitikere, ditto embedsmænd – og en statsminister, der har smøget ærmerne op. Sidste hånd lægges på regeringens store sundhedsreform


  • Martin Lehmann

    Marienborg, december 2018


Og her – en onsdag morgen i januar


Nøgleembedsmænd og involverede ministre mødes på Løkkes kontor, en halv time før sundhedsreformen skal fremlægges ved et stort pressemøde i Spejlsalen.


»Sådan her skal I stå «.

  • Martin Lehmann

    Statsministeriet, januar 2019


Og sådan blev det.

  • Martin Lehmann

    Spejlsalen, Statsministeriet, januar 2019


Men først – lige inden alle ministrene træder ind i salen – samles de foran døren.


Stemningen er nervøs, det er en vigtig præsentation.


»Så tager vi lige en dyb vejrtrækning alle sammen«, siger statsministeren


… og lægger hænderne sammen foran brystet i sin egen Venstre-twistede udgave af en buddhistisk hilsen.

  • Statsministeriet, januar 2019


Bagefter er der stille.

Statsministeren tager sin mobiltelefon frem.

Skriver måske et tweet?

  • Lars Løkke Rasmussen og hans særlige rådgiver, Jacob Bruun, Spejlsalen, januar 2019


For selv om han jævnligt møder en verden

– nogle gange en mur –

af mikrofoner, båndoptagere og kameraer, så er Løkke for længst holdt op med udelukkende at kommunikere sine budskaber gennem pressen.

  • Venstres landsmøde, Herning, november 2018


Han har i mange år været aktiv på sociale medier. Forstår tonen.

Og ved godt, at den længste arm tager den bedste selfie.

  • Skoleklasse på besøg i Statsministeriet, februar 2019


»Lars Løkke Rasmussen er uden sammenligning den toppolitiker, der bruger mest tid på de sociale medier«, sagde ekspert i digital strategi Astrid Haug på TV 2 allerede om ham i 2015.


Og to år efter modtog statsministeren Altingets Ting-pris for sin kommunikation på Twitter og Facebook.


»Det er personligt, uden at det bliver privat, og det er med til at gøre politik mere nærværende«

Jakob Nielsen, chefredaktør, Altinget, ved prisceremonien, 2017


Nogle gange, nogle nætter, kunne man dog godt argumentere for, at det alligevel går hen og bliver både personligt og privat.


For eksempel den her twitter-diskussion – i dén her midnatstime – i april 2018 featuring Danmarks statsminister, studieværten Signe Molde og et par andre journalister. Heriblandt pludselig også en vis seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.




Lars Løkke Rasmussen siger selv, at han bruger SoMe til at »nuancere det, der går gennem mediernes filter«.


Han sammenligner det med dengang, han var ny i politik i Græsted: »Når den lokale avis havde skrevet noget om mig, så kunne jeg møde folk om lørdagen nede ved køledisken i Brugsen og nuancere sagerne. For mig er Facebook den køledisk«, har han sagt til TV 2.


Og så er sociale medier også en enkel måde, hvorpå han kan mærke, hvad der rører sig i den befolkning, han er statsminister for.



  • Folkemødet, Allinge, juni 2014


Hvilket sikkert også nogle gange KAN være svært at fornemme, når ens dage er så forskellige fra de almindelige vælgeres – og man lægger en del timer steder som her

  • I ministerbilen, december 2010


Og her

  • Regeringsseminar på Gilleleje Badehotel, februar 2019


Og her

  • Årsmøde i Forsikring & Pension. Løkke taler. November 2018


Samtidig skal man selvfølgelig også kunne mærke, hvad der foregår på de indre linjer.


I éns eget parti.


I 2014 var Lars Løkke Rasmussen så tæt på at miste magten, som man formentlig kan komme i dansk politik. Uden at miste den.


Et møde i kælderen under Odense Congress Center endte med, at nogen satte hårdt mod hårdt, og et stormløb mod formandsposten blev aflyst. En næstformand blev lovet mere indflydelse, og parterne lagde ansigtet i rette folder – og sagen bag sig.


Sagde de.


  • Venstres næstformand, Kristian Jensen, holder tale ved partiets landsmøde i Herning, november 2018


For med jævne mellemrum dukker der stadig historier op om et Venstre, som er præget af ar og dybe uenigheder. Med overskrifter spundet over ord som ’beskidt magtkamp’, ’bitter strid’ og ’fløjkrige’.


Det er blevet anslået, at Løkkes personlige sager, tøjregninger og klimarejser på 1. klasse kan have kostet Venstre mellem 50.000 og 180.000 stemmer ved valget i 2015. Den slags skaber ikke ligefrem ro i et parti.


Men chefen står stadig.
Som chefen for det hele.


Dog mere alene. Flere af dem, der i mange år var nære venner og allierede som Carl Holst, Peter Christensen, Søren Pind og Søren Gade er ja … ikke længere i nærheden, hvis man skal sige det kort.


På den anden side – som amerikanerne siger om livet i de politiske korridorer:

»If you want a friend in politics, get a dog«.

  • Statsministeren og hans to hunde, Beauty og Fríða, der betyder 'smuk' på engelsk og færøsk. Marienborg, december 2018


At være statsminister – eller toppolitiker for den sags skyld – giver ikke én de videste rammer i verden for at udfolde sig frit.


Selv det at bakse med sin jakke er ikke noget, man kan være sikker på at få lov til at gøre for sig selv



  • På vej til nytårstaffel hos dronningen, Statsministeriet, 1. januar 2019


Og er man typen, der er i et fast parforhold med cigaretter, må man også tage sine forholdsregler.


Mens man inhalerer


Sagt på en anden måde: Løkke ryger ikke, når der er fotografer til stede. Eller også gør han – og så fotograferer fotograferne det ikke. Det er et ønske, som statsministeren har. Og som i vid udstrækning imødekommes.


Også af Martin Lehmann. Som dog efter at have fulgt Løkke gennem mere end et halvt år fandt, at det ville give et skævt billede af statsministeren, hvis han undlod at fotografere i samtlige situationer, hvor der tilfældigvis var røg involveret.


To billeder tog han i den genre – i løbet de godt 25 dage, han var sammen med Løkke. Her er det ene:


Af en statsminister, der puster ud under åben egyptisk himmel i en kort pause mellem to møder.

  • Topmøde i Sharm el-Sheik, Egypten, februar 2019


Og det andet.

Af det sted, hvor Løkke ekshalerer til daglig.

I lidt mere lukkede omgivelser

  • Lars Løkke Rasmussens rygekabine, som i dag står i kælderen i Statsministeriet, februar 2019


Skal Danmarks statsminister trække vejret helt ekstraordinært frit, skal der skiftes scene. Fuldstændig.


Landskabet skal være et andet.


Christiansborgs tårne skal skiftes ud med snedækkede tinder. Brosten med klipper.



  • Statsministerparret, deres datter, Lisa, og hendes studieveninde. På gåtur i området omkring bygden Gásadalur på Færøerne.


Når Lars Løkke Rasmussen besøger Færøerne, hvor hustruen, Sólrun, er fra, er der ingenting af det, han normalt omgiver sig med, og som begynder med ’minister’, der følger med.


Sekretæren bliver hjemme. Bilen er en lille hvid familiebil, som statsministeren kører selv. Og boligen, statsministerparret opholder sig i, er et relativt enkelt træhus i omegnen af Tórshavn.


Løkke forstår færøsk. Hans to sønner har færøske navne, og hans datter, der læser til skolelærer, tager en del af sin uddannelse deroppe.


PET’s sikkerhedsfolk findes altid i periferien. Men der på øgruppen i Atlanterhavet er der alligevel pludselig tid og plads til noget, der til forveksling ligner et privatliv.


Og til at være en næsten helt almindelig familie på restaurant med en datter, der læner sig ind i sin fars grå cardigan.

  • På restaurant i Tórshavn med hustru, datter og en lille niece, marts 2019


I 2010 blev der taget et noget mere kendt billede af Lars Løkke Rasmussen – sammen med nogle unge, en del af dem ikke meget ældre end hans egne børn. Det var, da han som statsminister besøgte Askerød syd for København, som samme år var kommet på regeringens såkaldte ghettoliste.


I et ramponeret kælderlokale blev landets leder sat i en ternet lænestol.


Drengene fra Askerød var vrede på ham. De følte ikke, at Danmark gav dem en fair chance. »Gang på gang oplevede de at blive bedømt ud fra deres postnummer og baggrund, ikke ud fra, hvem de selv var«, som Lars Løkke Rasmussen selv gengav det.


Martin Lehmann tog billedet, der efterfølgende blev kåret til Årets Pressefoto.


Han så træt ud, statsministeren.

Opgivende.

  • Martin Lehmann

    Askerød, december 2010


Var dette en politiker, der sad resigneret over for en af Danmarks helt store udfordringer, integrationen? Var det et billede af det?


Ikke set med Lars Løkke Rasmussens øjne. Han mente ikke, at fotografiet var repræsentativt for de mange timer, han havde været i Askerød. Overhovedet. Og det sagde han også til Martin Lehmann.


For Løkke var besøget skelsættende. Han har fortalt, at det fik ham til at tænke: »Du er statsminister, du må kunne gøre noget for de her drenge«. Og det synes, han også, han gjorde. Både politisk og i den senere så omdiskuterede LøkkeFonden.


En februardag otte år senere sidder han så her. I en anden lænestol


over for Libyens premiereminister, Fayez al-Sarraj

  • Topmøde i Sharm el-Sheik, Egypten, februar 2019


for at diskutere noget, der bliver et afgørende tema i den danske valgkamp: strømmen af flygtninge fra Afrika til EU.


Herhjemme har Lars Løkke Rasmussen i fire år stået bag sin minister på området, Inger Støjberg, og det er nok hendes indsats, der står skarpest i befolkningens bevidsthed – på godt og ondt, alt efter indstilling.


Og meget kan man sige om ørkentopmøder – men det er tydeligvis ikke steder, hvor de nemme løsninger står i kø. Man rejser ikke hjem med store, letfordøjelige resultater, som kan vende et valg.


Og det kan man sikkert godt blive en anelse træt af

  • I forsvarets Challenger-fly tur-retur Sharm El-Sheikh, februar 2019.


Men … man skal heller ikke overfortolke. På Christiansborg har Lars Løkke Rasmussen i mange år været kendt som politikeren, der, selv når han ser allermest slagen ud, ikke ender med at være det.


Sværvægteren, der gennem årene har fået flere tæsk end de fleste, men stadig stiller op.


Og ja, han tabte statsministerposten i september 2011


Men han fik – som nævnt – nøglerne igen fire år efter:


  • Valgnatten med Sólrun Løkke Rasmussen, Christiansborg, juni 2015


Nu står han så i ringen igen.


I et opgør om magten – med kvinden i de her sko.


  • Martin Lehmann

    Debat i folketingssalen. Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen over for hinanden, november 2018


Mette Frederiksen (S) har længe været favorit til at blive Danmarks næste statsminister.


Og efter en del perioder i blå blok med borgerkrigslignende tilstande – i en grad, som må have kunnet fremkalde ansigtsudtryk som dette


  • Folketingssalen, januar 2019


så er alle enige om, at Løkke på historisk vis skal overgå sig selv som comeback kid, hvis regeringsmagten skal genvindes.


Samtidig er valget et af de mest uforudsigelige i mange år. Med kontinentalplader i rødt og blåt, der pludselig kan rykke sig og – måske – mødes i nye konstellationer hen over midten.


Så er dette en mand på vej ind på kontoret? Eller ud?


  • Statsministeriet, 1. januar 2019


Og hvis han må sige farvel til ikke alene statsministerkontoret, men også formandsstolen hvor går han så hen?


Lars Løkke Rasmussen har i et interview med Euroman sidste år sagt, at han »ikke trives med ikke at være tæt på magten«. At han ikke »duer til bare at sidde«.


Men også, at han »slet ikke er dér endnu«, hvor han har taget stilling til, hvad der kunne ligge for enden af et politisk exit.


  • Ved bygden Gjogv, Færøerne, marts 2019


Han har været politiker … altid.


Og trækker tydeligvis vejret lige ubesværet på indersiden af timelange, hårde politiske forhandlinger, som når han står ude i nogens rigtige liv


Både når han er en lille jakkeklædt dråbe i et hav af uniformer

  • Om bord på den danske fregat Niels Juel, der er på mission i Middelhavet, april 2019


… og når han står over for damer i hættetrøjer, der bruger deres formentlig eneste minutter nogensinde ansigt til ansigt med landets statsminister på at fortælle ham, at hans hunde »ser mærkelige ud«.

»Hvad? Hvad mener du? Kalder du dem GADEKRYDS?«, råbte han med et stort grin ind i hætteåbningen et øjeblik senere.

  • Foran rådhuset i Vejle, februar 2019


Og her – hvor der OGSÅ kræves en særlig sans for situationen men på den mere stilfærdige måde:

På besøg hos familien til den unge pige Louisa Vesterager Jespersen, der blev dræbt af terrorister i Marokko i december 2018.

  • Grindsted, marts 2019


Men i løbet af få uger kan han blive sendt i en ny retning.

Tvunget til at skifte gear

… og forlade det, han har brugt hele sit liv på.

  • Sønderborg Slot. I minutterne inden et pressemøde om Tour de France, februar 2019


Det er også dét, der er på spil for mennesket og politikeren Lars Løkke Rasmussen.

Privat-Lars og politiker-Lars.

  • Under et interview på Christiansborg, november 2018.


Man kan spørge, hvad han mon selv tænker om chancerne for at vinde fire år mere i magtens centrum?


Og hvad det betyder for farven blå i dansk politik.


Man kan også sige, at det er ligegyldigt, hvad han tænker.


Det afgørende er, hvad danskerne vil …

  • Statsministeren, november 2018

Sådan er fotofortællingen om Lars Løkke Rasmussen blevet til

Politiken henvendte sig i efteråret 2018 til Statsministeriet, og Politikens Martin Lehmann indgik herefter en mundtlig aftale med ministeriet og Lars Løkke Rasmussens personlige rådgiver, Jacob Bruun, om at følge statsministeren frem mod valget.

Ud over et udtalt ønske fra statsministerens rådgiver om ikke at fotografere Løkke, når han ryger, har Martin Lehmann ikke arbejdet under nogen påbud eller restriktioner.

Konkrete aftaler om dage og begivenheder, hvor Martin Lehmann har fulgt Lars Løkke Rasmussen, er kommet i stand under løbende samtaler med statsministerens pressesekretærer, som har givet oplysninger om Løkkes kalender. Derudover har Martin Lehmann selv kunnet byde ind med ønsker om deltagelse på særlige dage og ved begivenheder, hvilket i vid udstrækning er blevet imødekommet. Alt under den forudsætning, at der ikke refereres fra interne møder og fortrolige samtaler.

Lars Løkke Rasmussen og Statsministeriet har ikke haft billeder eller tekst til gennemsyn eller godkendelse inden offentliggørelsen.


Kilder:

Teksten i fotofortællingen bygger på artikler fra Berlingske, TV 2, Politiken, Altinget, Euroman, Ritzau, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, BT, bøgerne ’Oprør fra udkanten’ af Kasper Møller Hansen og Rune Stubager (2017) og ’For enhver pris’ af Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen (2018) samt interviews med Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, og politisk kommentator Kristian Madsen.

Redaktion


Alle fotografier:
Martin Lehmann

Tekst:
Henriette Lind

Layout:
David Navarro Delgado

Digital tilrettelæggelse:
David Navarro Delgado, Christine Vierø Larsen, Henriette Lind

Redaktør:
Henriette Lind, Thomas Borberg

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden