Ved den midterste arbejdsstation i værkstedet står en pige iført en stor norsk sweater og hendes »favorit-overalls«, der gennem mange års brug har fået både malerpletter og slidmærker. Fingerneglene er nedklippede og neglelakken vasket af, for det duer ikke at have pæne negle, når man skal arbejde med træ. Hænderne skal være parate til praktisk arbejde, siger hun og lader begge hænder glide over en træstubs overflade. Undersøger den, aer den, kradser neglene ned i den. Konturerne er afgørende for det næste stykke arbejde.
»Den er for rå og knubret lige nu«, konstaterer hun.
Træstubben skal blive til en lille bænk, men det kræver en del arbejde de næste mange uger. Den store arbejdsmængde er dog ikke noget, 17-årige Ellen Leth Kær lader sig skræmme af, faktisk glæder hun sig. Anderledes ville det have set ud, hvis arbejdet havde været bogligt.
I 7. klasse droppede hun ud af folkeskolen i et halvt år og efter 9. klasse, da skoletiden endelig var slut, åndede hun lettet op. De boglige fag har aldrig passet til Ellen Leth Kær, og ifølge hende selv kommer de nok heller aldrig til det.
