Arktis. Den kolde egn er allerede et hedt emne, og det skal nok blive endnu hedere. Her i år fremlægger regeringen en ny arktisk strategi, der vil lægge op til et mere ligeværdigt samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland, for nye dramaer venter i 2020: Rigsfællesskabet udgør en ny frontlinje – en politisk koldfront – i opgøret mellem USA, Rusland og Kina, og de vil hver især forsøge at udnytte enhver sprække i fællesskabet til egen fordel. Danmark står med ryggen mod muren, for uden Grønland og Færøerne går vi fra en status som geopolitisk nøgleaktør til en status som geopolitisk ligegyldighed. Derfor vil statsminister Mette Frederiksen strække sig langt for at give grønlændere og færinger større indflydelse på rigsfællesskabets arktiske politik og redde, hvad reddes kan. I det muliges kunst vil grundloven blive vredet og strakt (se også G og V).
Brexit. Nej, du slipper ikke for at høre mere om det. Jo, jo ... briterne smutter formelt ud af EU 31. januar og vil ifølge planen blot bruge resten af året til at forhandle en frihandelsaftale på plads. Men sådan går det ikke, vær vis på det. Tidsrammen bliver sprængt, og nye dramaer melder sig: I Storbritannien vil en ny Labour-leder forsøge at markere sig og fortælle Boris Johnson, hvor håbløst alting er, og i EU skal man heller ikke gøre det for let og attraktivt at melde sig ud. Det kunne jo smitte. Ude i virkeligheden begynder briterne at mærke smerten ved den europæiske skilsmisse, og som om det ikke allerede var nok, så har Danmark i sin seneste finanslov afsat fem millioner kroner til kampagner, der i løbet af de næste to år skal bruges til at gå på hugst blandt veluddannede udlændinge i Storbritannien, der ikke vil stå uden for EU. Rigtige venner ...
