På en stenet strand ved kystbyen Bizerte i det nordlige Tunesien står to mænd med bare fødder i vandkanten og kaster drømmende blikke ud over vandet, mens bølgerne skvulper stille ind mod land. Himlen tegner en streg, hvor den møder havet, og derude i horisonten cirka 115 kilometer væk ligger øen Lampedusa. Hvis man når dertil, er man på italiensk jord. Og er man i Italien, er man i Europa. Der vil de to mænd gerne hen. For i Tunesien er der trange kår og ingen fremtid, fortæller de til tv-holdet fra Africa News, som filmer dem.
Den ene af de to mænd hedder Tarek Aloui. Han er 27 år og far til en søn på 1½ måned.
»For min søns skyld ville jeg tage af sted med det samme. Også selv om jeg ved , at jeg risikerer at dø på rejsen«, siger han i tv-klippet.
Hvis Tarek Aloui får sparet op til en plads i en af menneskesmuglernes både, og hvis båden overhovedet formår at nå forbi den tunesiske kystvagt, vil han komme ud på en strækning over det centrale Middelhav, som er meget farlig. Indtil videre er mere end 700 migranter og flygtninge på vej fra de nordafrikanske kyster ved Libyen og Tunesien druknet i år. Og skulle han være så heldig at komme sikkert i havn – enten i menneskesmuglernes båd eller reddet af et europæisk ngo-skib – så har han som tuneser så godt som ingen chance for at opnå asyl i Italien.
