Kampvogne, granatkastere, alverdens materiel og langt over 100.000 soldater, der er i stand til at forårsage død og ødelæggelse. Det er, hvad den russiske hær har opstillet langs den ukrainske grænse. Den russiske præsident Vladimir Putin siger, at det blot er militærøvelser, men frygten for et russisk angreb på Ukraine får diplomater til at fare fra storby til storby i et forsøg på at afværge katastrofen.
Men hvad er det for en katastrofe, man kan forestille sig?
Center for Strategic & International Studies har fremlagt seks mulige scenarier. Vi har bedt Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i russisk militær, om at vurdere dem.
1 Hjælp til separatister
Hvis og såfremt drøftelser mellem vestlige lande og Rusland ender godt, kan Vladimir Putin trække nogle tropper væk fra grænsen, i hvert fald midlertidigt, mens han fortsætter med at med at støtte de pro-russiske separatister, der har kontrol over dele af det østlige Ukraine.
Scenarie 1.
2 ’Fredsbevarende’ styrker
I dette scenarie vurderer Rusland, at der skal skrides ind, uden at gå i direkte militær konfrontation med ukrainere eller andre. Rusland sender derfor et antal konventionelle, ’fredsbevarende’ styrker ind i de selvudråbte republikker Donetsk og Luhansk.
De vil ikke blive trukket ud, før Ukraine lever op til Minsk-aftalen, der blandt andet indebærer at alle kamphandlinger i regionen afblæses.
Claus Mathiesens vurdering:
»De mindre optioner kunne for eksempel være at rykke russiske styrker ind i de to separatistkontrollerede områder. Det vil ikke ændre så forfærdeligt meget ved den militære status quo, men det vil betyde, at Rusland afskriver sig den rolle, de hidtil har hævdet at have, som ikke-involverede mæglere i konflikten. Det vil derfor ikke nødvendigvis være det allersmarteste træk«, siger Claus Mathiesen.
Scenarie 2.
3 Invasion af østlige Ukraine
Rusland indtager ukrainsk territorium så langt som til til floden Dnepr. Det er flere hundrede kilometer inde i nuværende ukrainsk territorium. Formålet er enten at indlemme dele af territoriet i Rusland eller bruge territoriet som forhandlingsbrik. Der er tale om stor invasion, der potentielt kan blive støttet af hviderussiske styrker, der vil rykke ind fra nord mod Ukraines hovedstad Kijev.
Claus Mathiesens vurdering:
»Man kunne forestille sig et angreb udført fra de to selvbestaltede republikker. Imod det taler, at så rammer man lige præcis ind der, hvor de ukrainske styrker står stærkest. Lige siden 2014 har Ukraine indrettet et forsvar i flere og flere lag rundt om de områder. Hvis Rusland vælger at angribe derfra, får de meget, meget store tab«, siger han.
Scenarie 3.
4 Adgang til Krim-halvøen
Rusland indtager ukrainsk territorium så langt som til floden Dnepr, men her stopper hæren ikke. Den indtager også det sydlige Ukraine, der grænser op mod Sortehavet. Således får Rusland nu bedre adgang til Krim-halvøen og den vigtige flådebase samt udbryderrepublikken Transnistrien, hvor Rusland har styrker og signifikant diplomatisk velvilje. Alt dette territorie gøres herefter til en del af Rusland. Ukraine er i alvorlige problemer.
Scenarie 4.
5Afskære Ukraine fra havet
I stedet for at indtage hele det østlige Ukraine og ende i hårde kampe omkring Kijev og Kharkov, søger den russiske hær kun mod syd. Man indtager en stribe land langs med Sortehavet – fra Transnistrien, der er en selvudråbt republik, der ikke anerkendes af verdenssamfundet, til Krim. Det vil sikre drikkevand til Krim og Ruslands vigtige flådebase og afskære Ukraine fra havet.
Claus Mathiesens vurdering:
»Det er en meget, meget stor operation. Man skal huske, at Ukraine er dobbelt så stort som Polen. Der vil Ruslands militær blive spændt hårdt for. Jeg tror godt, det ville kunne lade sig gøre, især hvis man gør det fra syd og nord og øst samtidig, men den store udfordring ligger i, hvad der så skal ske bagefter. Hvordan skal Rusland kunne vinde befolkningen i de områder?«, spørger han.
Scenarie 5.
6 Fuld invasion
Rusland indtager hele Ukraine og annoncerer et slavisk union med Store-, Lille- og Hviderusland som medlemmer. Altså: Rusland, Ukraine og Hviderusland. Hviderussiske tropper støtter Ruslands hær i invasionen og står for indtagelsen af det nordlige Ukraine.
Claus Mathiesens vurdering:
»Så vil de problemer være større. Både i forhold til om russisk militær kan kapere det, og i forhold til, hvor vanskeligt det vil være at fastholde en sådan gevinst efterfølgende«, siger han.
Samtidig vil Putin blive presset af vejret. Fra marts begynder det typisk at tø, og så risikerer hans kampvogne at sidde fast i mudderet.
»Rusland vil helst ikke kæmpe alt for længe. Forsyningsmæssigt har de et system, som ser ud til at kunne holde noget tid, men med tøvejr bliver det straks et helt andet billede for operationer med bæltekøretøjer«.
Scenarie 6.
Er en invasion sandsynlig?
I sin analyse understreger Center for Strategic & International Studies, at ingen af de seks muligheder vil være omkostningsfri for Rusland. Nogle både russiske og vestlige iagttagere stiller spørgsmåls tegn ved, om Rusland overhovedet vil gøre brug af militær magt. Eller om det hele er et forsøg på at se, hvor langt Vesten er villige til at gå.
USA’s præsident Joe Biden medgav onsdag, at der er forskel på, hvor langt Nato-landene er parat til at gå overfor Rusland, men Kori Schake, der er direktør for udenrigs- og forsvarspolitik ved den konservative tænketank American Enterprise Institute, peger på, at Putins trusler har samlet Nato mere end før. Også Tyskland erkender nu, at gasledningen Nord Stream II til Rusland kan blive ramt. Hun mener ikke, en invasion er i Ruslands interesse.
»Ruslands trusler har gjort alliancen stærkere«, skriver Kori Schake i magasinet The Atlantic.
Claus Mathiesen vurderer, at der øverst på Vladimir Putin reelle ønskeseddel står ’regimeskifte i Ukraine’. At Putin mest af alt ønsker at dreje Ukraine væk fra Vesten og installere en pro-russisk præsident. Men kan han det?
»Hvis man skal fremtvinge det, eller gennemføre det, skal man lave noget, der sætter hovedstaden og hele det politiske system under pres. Det er det, jeg har lidt svært ved at se«, siger den danske Rusland-ekspert.
Opdatering:
I februar 2022 har russiske styrker været involveret i en større militærøvelse i Hviderusland. Det har styrket spekulationerne om, at Rusland kunne finde på at rykke tropperne fra øvelsen og ind i Ukraine.
Men den 15. februar kom der en udmelding fra Hviderusland. Claus Mathiesen forklarer:
»De siger, der ikke bliver tale om et russisk angreb fra øvelsen på deres territorium. Nogle af styrkerne, som har deltaget i andre beredskabsøvelser, vil vende tilbage til deres kaserner«.
