0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jack Gruber/usa Today Network/Ritzau Scanpix
Foto: Jack Gruber/usa Today Network/Ritzau Scanpix

Forældre og øjenvidner kritiserer politiets ageren under skoleskyderi

Politiet bliver kritiseret efter skoleskyderiet i Texas, fordi det tog næsten en time at stoppe gerningsmanden.

FOR ABONNENTER

Hvorfor tog det så lang tid for politiet at gribe ind og stoppe gerningsmanden? Det er et af de ubehagelige spørgsmål, som bliver gentaget, mens diskussionen om retten til at bære våben blusser op igen i dagene efter det seneste skoleskyderi i Uvalde i delstaten Texas, hvor en 18-årig gerningsmand skød og dræbte 19 forsvarsløse børn og to voksne. Flere af børnene var kun 10 år, og det var deres sidste uge før skolens sommerferie.

Den grumme virkelighed er, at skoler og politi i USA forbereder sig på, hvad de skal gøre under et skoleskyderi, fordi det er så almindeligt. Der er såkaldte active shooter drills, som er lockdown-øvelser over hele landet lidt ligesom en brandøvelse. Vi er 21 uger inde i 2022, og der har allerede været 27 skoleskyderier i landet.

I takt med at flere detaljer kommer frem om gerningsmandens færden op til og under skyderiet på Robb Elementary School, hober kritikken og spørgsmålene sig op fra sørgende forældre og øjenvidner. Hvordan kunne det gå så galt igen, når politiet burde være forberedt på, at det værste kunne ske?

Vagter med skydevåben, metaldetektorer og lockdown-øvelser er en del af dagligdagen for mange amerikanske skoler. Alt sammen for at forebygge og beskytte, hvis en gerningsmand skulle finde på at skyde. Det er ikke, fordi sandsynligheden for at blive dræbt i et skoleskyderi er stor, men risikoen er der.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce