Hvis politik var en religion i Italien, ville Giorgia Meloni være Gud.
I gadebilledet er hun lige nu allestedsnærværende. Hendes klare øjne stirrer smilende på forbipasserende fra titusindvis af valgplakater på lygtepæle, motorvejsbillboards og avisforsider i kioskerne. I fjernsynet og på de sociale medier, hvor hun har millioner af følgere, toner hun konstant frem og gentager sine budskaber. De handler overordnet om at beskytte italienerne. Mod immigration og islamificering. Mod et overstyrende EU. Ved at sænke skatterne. Og ved at værne om de traditionelle konservative far, mor og børn-familieværdier.
Melonis mantra er ’Gud, familie og fædreland’. Og italienerne, som i disse år gennemlever en alvorlig økonomisk krise og ser ind i en dybt usikker fremtid, hører hende. Målt på popularitet er der ingen, der kommer op på siden af hendes højrepopulistiske parti, Italiens Brødre, som er en udløber af det post-fascistiske parti MSI, hvor Meloni var ungdomsleder i 1990’erne.
Parlamentsvalget finder sted om præcis en uge, og Italiens Brødre står til at få 25 procent af stemmerne. Hvis den måling holder, vil det gøre dem til landets største parti. Et himmelstormende spring fra seneste parlamentsvalg i 2018, hvor de fik 4 procent af stemmerne.
