En lokal legende i Monterrey lyder, at havde det ikke været for en driftig guvernør ved navn Bernardo Reyes, havde metropolen – der i dag har næsten samme indbyggertal som Danmark – formentlig været et hul i jorden.
Byen har i knap 500 år ligget i godt 500 meters højde lidt syd for Mexicos nuværende grænse til amerikanske Texas, pittoresk beliggende på et plateau med bjerge til alle sider, men selv om Santa Catarina-floden slanger sig gennem området, er jorden lige så gold, som luften er varm, tør og stillestående.
Da den mexicanske diktator Portofirio Díaz omkring år 1900 besluttede sig for at sparke liv i de nordlige udkantsområder med jernbaneforbindelser, uddannelsesinstitutioner og investeringer i industrien, var der heller ikke meget, der talte for at satse på Monterrey – altså lige bortset fra guvernør Reyes, der havde et personligt forhold til Díaz.
Nogle ville nok kalde det nepotisme, men i Monterreys folklore har perioden under Reyes nærmest fået karakter af skabelsesberetning: Derfra udgår fortællingen om Monterreys særlige entreprenørånd og gåpåmod, der har ført byen til storhed – i hvert fald set i forhold til det meste af resten af Mexico.
