0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Seden Strandby ved Odense Fjord er en af de bebyggelser, som har brug for et dige til at holde vandet ude af stuerne. Anders Brændholt Rasmussen fra den lokale grundejerforening holder her en stander, der er omtrent lige så høj som den højst målte vandstand i fjorden, sammen med Gert Laursen fra Odense Kommune (tv).

Klimaforandringer får varslerne om stormflod i Kattegat til at stikke helt af

Nye beregninger fra DMI viser, at kysterne ved Kattegat og Lillebælt får forhøjet vandstand en tredjedel af tiden, hvis udledningerne af drivhusgasser fortsætter.

FOR ABONNENTER


Mark Payne er som alle andre klimaforskere vant til forudsigelser om, at der bliver 3-4 grader varmere, at regnen kommer væltende i endnu større mængder, og at frosten forsvinder. Men det er sjældent, at et resultat er så iøjnefaldende, som da han som ansvarlig for DMI’s klimaatlas undersøgte, hvor ofte der i slutningen af århundredet vil blive varslet forhøjet vandstand ved de danske kyster.

For resultaterne viser, at mens der i den sydlige del af Kattegat og i det nordlige Lillebælt nu bliver varslet om risiko for oversvømmelser en eller to gange om året, vil det i slutningen af århundredet være steget til 120 gange årligt.

»Første gang jeg så det, sagde jeg ’wauv’. Det, som nu sker en gang om året, vil i fremtiden indtræffe hver tredje dag. Det er lidt skræmmende. Det er sjældent, at man ser noget, der stikker sådan af. Jeg var nødt til at kigge på det to gange for at være sikker på, at det ikke var en fejl«, siger Mark Payne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce