Idyllen er næsten for tyk sådan en fredag eftermiddag efter en lang uge, hvor Jeppe Fisker og Lena Schulz zur Wiesch har slået sig ned med bare fødder i græsset og en kop kaffe, mens solen føles sommervarm i den aflange have, omkranset af meterhøje bøgehække og en arkitektlækker toplansvilla i 70’er-stil.
180 kvadratmeter med rå vægge, indmuret pejs, brune kakler på gulvet og farvestrålende døre i gul, flaskegrøn og bordeaux. Men indkørslen er tom, de diskret lyserøde kakler på badeværelset er ikke skiftet i en nyere modes navn, og de fleste møbler har utallige år på bagen.
Her bor en teenagefamilie, som efter eget udsagn hverken lever på en sten eller lider store afsavn. Selv om de har truffet nogle af de klimavalg, der skal gøre deres aftryk på verden bare lidt mindre: Ingen bil, meget lidt kød, få flyveture, begrænset lyst til shopping.
»Vi er på ingen måde hellige, overhovedet ikke. Vi har bare fundet ud af, at vi lever godt uden et kæmpe forbrug, ligesom vi gjorde, da vi var unge«, siger Lena Schulz zur Wiesch, mens sønnen, 15-årige Pelle Fisker, slutter sig til. Han understreger, at familien ikke er sådan nogle ’Greta Thunberg-typer’.
