Blox, Lille Langebro, Kvæsthusprojektet, Cirkelbroen, Inderhavnsbroen og Operaen. Det er seks tunge gaver til en samlet værdi af rundt regnet 5 milliarder kroner, der er regnet ned over Københavns Inderhavn de seneste 20 år, doneret helt eller delvist af tre velgørende private fonde og foreninger A.P. Møller Fonden, Foreningen Realdania og Nordea-Fonden.
Som i den klassiske Anders And-historie ’Stor, større, størst’ skrevet og tegnet af Carl Barks har de store fonde og foreninger kæmpet om byens gunst i en intern magtkamp om at gøre mest godt og sætte det vægtigste aftryk på hovedstadens nye dagligstue:
I Andeby donerer maharajaen af Pengostan en stor statue af byens grundlægger, Kornelius Blisand, for at vise, at han er verdens rigeste mand. Det kan den ellers notoriske gnier Joakim von And ikke sidde overhørig, så han må overgå ham og bygge en endnu større statue. Sådan bliver det ved, indtil statuerne bliver så store, at man må flere kilometer væk for at se dem. Den sidste, der blanker maharajaen helt af og – angiveligt – tømmer von Ands pengetank, er delvist nedsænket og rejser sig først i sin fulde højde ved afsløringen Maharajaen er besejret, og Joakim von And er fallit – eller det tror man, for det viser sig, at han har dobbeltgulv i sin pengetank. Han har kun brugt toppen af sin formue.
Fortællingen har sit forbillede i virkelighedens kamp om at skabe den højeste skyskraber i New York, hvor Chryslerbygningen indtil indvielsen skjulte sit spir, der blev skudt op gennem taget, og derved en kort overgang var byens højeste.
