Virkelighedens
Iron Man?

Den amerikanske filminstruktør Jon Favreau var fortvivlet.

I 2008 havde han sikret sig det prestigefyldte job som filminstruktør på den første ’Iron Man’-film.

Superstjernen Robert Downey Jr. var allerede udvalgt som hovedrollen Tony Stark, men Jon Favreau havde svært ved at finde ud af, hvordan Tony Stark skulle portrætteres. Hvilke karaktertræk skulle denne klassiske tegneseriefigur med de mange milliarder og den usædvanlige tekniske begavelse have i filmen?

»Der er en, vi skal møde«, sagde Robert Downey Jr. ifølge mediet Vox til Jon Favreau, da de en dag talte om karakterens udvikling.

»Det er en person, der kan give os et indblik i, hvordan det virkelig ville være at være Tony Stark«.

De fik et møde sat op med Elon Musk. Og kort efter var Tony Stark-karakteren på plads, og Elon Musk fik en gæsteoptræden i filmen, der blev en bragende succes.

Men hvem er denne »virkelighedens Tony Stark«, som magasinet Rolling Stone har beskrevet Elon Musk?

Verdens rigeste mand, der idoliseres af erhvervslivet og elskes på internettet. Som skabte den nye betalingsløsning Paypal for 20 år siden og dernæst revolutionerede elbil-markedet med Tesla. Som vil ud i rummet med rumfartsvirksomheden SpaceX, og som nu har spenderet 250 milliarder kroner på at blive ejer af en af klodens vigtigste kommunikationskanaler på internettet, Twitter.

Kapitalisten, ultraliberalisten, som har fået massiv kritik for ikke at betale nok i skat og bliver beskyldt for dårlige arbejdsvilkår i sine virksomheder.

Og som for alvor satte internettet i brand, da han offentliggjorde, at hans søn skulle hedde X Æ A-Xii Musk.

Udfordrer status quo

Elon Reeve Musk er en dygtig ingeniør og forretningsmand, det vil de færreste være uenige i. Men først og fremmest repræsenterer han en anden form for tænkning, siger Mads Thimmer, der er direktør i Innovation Lab. Elon Musk er blevet en forretningsmand, der lever af sin vision. Han sælger tanker, idéer og fortællinger.

»Måden, han har arbejdet på, har sat sig igennem i mange brancher. Han udfordrer status quo og opfinder nye måder at tænke på, som han er i stand til at eksekvere«, siger Mads Thimmer, der kender Elon Musk på anden hånd igennem en af sine forretningspartnere, der har arbejdet sammen med ham i San Francisco.

Folk i hele verden »idoliserer Elon Musk på samme måde som Steve Jobs fra Apple«.

»Han er suveræn på den måde, at han opfinder sine egne betingelser. Han er knivskarp som fornyer. Han er dedikeret, han er overbevist og dermed overbevisende«, siger Thimmer.

Men det hører også med til fortællingen om Elon Musk, at han er en enormt krævende samarbejdspartner, som »de fleste danske fagforeninger ville rynke på næsen af«.

»Han har indført en regel om, at hvis man sidder med i et møde, som man ikke mener er produktivt nok, så rejser man sig bare og går. Så kan man selv regne ud, hvor respektfuldt det er over for kollegaer. Han sover under sit eget skrivebord og sætter en dyd i at eksemplificere en meget høj arbejdsmoral«, siger Mads Thimmer.

Og der er også dem, der mener, at han er et eksempel på den ultimative kapitalisme, der stoler blindt på, at penge og innovation kan løse verdens problemer.

Den seje onkel og den kiksede far

Elon Musks innovative projekter har gjort ham til verdens rigeste mand med en anslået formue på 2.000 milliarder kroner ifølge Forbes. Samtidig har han formået at skabe en nærmest mytisk fortælling om sig selv og bruger Twitter til at udfolde sine ideer – men ofte går han over grænsen.

Eksempelvis skabte han oprør, da han kom i skænderi med 64-årig mand på Twitter, da 12 børn var fanget i en grotte i Thailand.

Elon Musk kaldte den 64-årige mand for »pedo guy« og forklarede det senere i retten med, at det var et almindeligt skældsord i Sydafrika, hvor Musk er opvokset.

Han er en karakter, som gang på gang får internettet til at falde i svime.

Julie Horup, der er journalist på Soundvenue med fokus på internetkultur, kalder ham »en notorisk shitposter«.

»Han er ikke bange for at sige sin mening og pakker ikke tingene ind, når han for eksempel gør grin med Bill Gates og Jeff Bezos«, siger hun.

23. april lagde Elon Musk et meme ud på Twitter, hvor han har 85 millioner følgere. Han gjorde grin med Bill Gates, der har grundlagt it-firmaet Microsoft – et meme, der hurtigt fik over en million likes.

Og det er sigende for Musk, at han ved, hvad der virker på internettet.

»Han er indbegrebet af internetkulturen, og det ræsonnerer meget hos hans fans, som jo nærmest er en kultbevægelse. Elon Musk er helt sin egen. Nogle gange får det ham i problemer, og andre gange vinder han internettet«, siger Julie Horup.

Faktisk er han kommet under opsyn af amerikanske myndigheder, når han vil tweete om Tesla, fordi et af hans tweets fik aktiekursen til at falde drastisk.

»Han har styr på internettets dynamikker og tapper ind i den moderne måde at bruge internettet på. Der er få, der mestrer Twitter, som Elon Musk gør. Han har en meget præcis timing. Han ved, hvilken form for kommunikation der virker på internettet, han ved, hvornår han skal poste et meme eller en stikpille til andre kendte«.

Elon Musk har altså godt greb om sin fanskare på internettet modsat Amazon-ejeren Jeff Bezos, der i højere grad synes at blive opfattet som en kynisk kapitalist. Men hvorfor egentlig den forskel?

»Elon Musk fremstår mere som den seje onkel, imens Jeff Bezos er den kiksede far. Elon Musk er jo lige så meget kapitalist, som Jeff Bezos er, men han pakker det ind i sjove memes og kommentarer, som vinder genlyd på internettet«, siger Julie Horup.

Helten, der skal frelse os

Selv om Elon Musk har mange fans, er han ikke en klassisk helteskikkelse. Han taler mærkeligt staccato, har diagnosen Aspergers og kan ikke lide for meget øjenkontakt, fortalte han sidste år, da han optrådte på nærmest slap line i sketchshowet ’Saturday Night Live’.

Netop derfor er Tony Stark-sammenligningen oplagt, når det gælder Elon Musk, siger Carsten Fogh Nielsen, som er ekstern lektor i filosofi ved Syddansk Universitet, hvor han har forsket i fænomenet superhelte.

»Noget af det, der gør Tony Stark interessant, er, at han i høj grad er et kompliceret menneske, der har problemer. Han er ikke bare en blank helteskikkelse, for der er noget, der skal overvindes. Ikke bare ydre modstand, men også noget indre«, siger Carsten Fogh Nielsen.

Men én persons superhelt er en anden persons superskurk. Og det gælder også Elon Musk, som ifølge Carsten Fogh Nielsen repræsenterer en helt særlig strømning i tiden, der både vækker begejstring og stor forargelse.

»Helte spejler og forstørrer træk ved vores samfund. Når folk bliver udpeget som helte, er det, fordi de repræsenterer noget, vi finder værdifuldt, og det vil altid skifte over tid. Elon Musk repræsenterer noget, mange mener, er væsentligt og værdifuldt lige nu. Og det handler i hans tilfælde om, at vi skal overleve og redde verden ved hjælp af teknologisk udvikling«.

»Men der vil altid være skillelinjer, og i tilfældet Elon Musk går den skillelinje lige direkte ned igennem samfundet. Nogle mener, at teknologisk innovation er frelsen, men for dem, som mener, at vi grundlæggende bør ændre samfundet og den måde, vi lever på for at overleve, så er Elon Musk snarere en skurk«.

I ’Iron Man’ lider hovedkarakteren Tony Stark af galoperende storhedsvanvid. Elon Musk har tidligere på måneden varslet, at han ville lave en såkaldt »fjendtlig« overtagelse af Twitter, hvis ikke ejerkredsen ville lade ham købe virksomheden.

»Det er ikke en trussel,« sagde Musk.

Kommer storhedsvanviddet alligevel frem i verdens rigeste mand, når han nu også vil have greb om en af de vigtigste kommunikationskanaler på internettet?

Frie tøjler til højrefløjen

Twitter har selv oplyst at have over 300 millioner brugere om måneden, så det er en kæmpe platform, Musk får magten over. Det er også derfor, at folk bliver bange, mener Frederik Dirks Gottlieb, som er kulturjournalist og i mange år har fulgt Elon Musk.

»Det, at en person har så mange penge, så meget magt, så stort et talerør og samtidig er så impulsiv, det er skræmmende«, siger Frederik Dirks Gottlieb, der er aktuel med DR-podcasten ’Generation Mars’, et emne, hvor Elon Musk er umulig at komme uden om, og Frederik Dirks Gottlieb betegner Elon Musk som en mytisk figur, en drømmer og en nørd.

Elon Musk har selv begrundet opkøbet med, at han er »ytringsfrihedsfundamentalist« og har sagt, at han vil skrue ned for moderationen af netværket, så folk mere frit kan skrive, præcis hvad de mener. Det kan meget vel give den amerikanske højrefløj mere frie tøjler, hvilket passer godt med, at Elon Musk er ultraliberal, forklarer Frederik Dirks Gottlieb.

»Elon Musk har sagt, at så længe hverken de 10 procent mest ekstreme på den ene fløj eller de 10 procent mest ekstreme på den anden fløj er tilfredse, så er alt godt. Så er der balance. I det ligger også, at der lige nu er mange liberale, som ikke er tilfredse med måden, Twitter har grebet ind over for hadefuld retorik. De mener, at det er gået mest ud over eliten og højrefløjen«.

Elon Musk har endnu ikke sagt, hvad han vil gøre med dem, der er blevet udelukket af Twitter.

Men allerede nu spekulerer folk i, om den tidligere amerikanske præsident Donald Trump vil få sit comeback.