Identitet er en flydende størrelse. Det lærer vi i disse år, hvor man ikke behøver at lade sig begrænse af det fysiske køn, man er født med. Det handler om, hvordan man føler sig indeni. Om man er transkønnet, akønnet eller ciskønnet, f.eks. Men race er der ikke meget at stille op med. Er man født sort, forbliver man sort. Eller gør man?
I Brit Bennetts bestsellerroman ’Det der skiller os’ fortæller hun historien om tæt forbundne tvillingesøstre, der vokser op sammen, sover i samme seng hver nat, men ender med at leve vidt forskellige liv. Stella og Desiree er enæggede døtre af et sort ægtepar, men de er så lyse i huden, at de kan gå for at være hvide. Og det gør Stella. Hun skriver et kortfattet afskedsbrev, lægger sit liv som afroamerikaner bag sig, gifter sig ind i en hvid familie og lever resten af sit liv i et rigt forstadskvarter i Californien. Fjernt fra Louisiana-flækken, hvor hendes sorte far engang blev myrdet af en flok hvide mænd for øjnene af hende.
Den amerikanske term for det er ’passing’. Man træder over på den anden side, man passerer som hvid.
