Det er en elektrisk parfumeret bog, ’Strega’. Barokt sanselig. Der er røgelse, spejlsale, nelliker i sølvvaser, imiteret silke, paternosterbønner, likør, urtehaver, et kloster i skoven, et funklende lommespejl, loftsmalerier, marmorlignende linoleum, bjergsøer, en masse cigaretter og en efterladt kjole. Det svinger mellem balsamiske dufte og fordærvede smage. At spise en blomme kan lyde sådan her:
»Smagen bredte sig fra munden til hjertet og videre til brystet. Jord og lilla sukker«.
Og tomme hotelværelser kan være således:
»Der lugtede af råt kød og rødskimmel, som om rummene gik i fordærv indefra, som om de sugede råddent søvand til sig fra et skjult sted under huset«.
