Jeg bad dig om at tage en ting med i dag, og du har medbragt en tegning af din morfar. Hvorfor?
»Han er syv år på tegningen og løb med vasketøj. Hans forældre havde et vaskeri på Blågårds Plads, og han spænede af sted med de tunge kurve helt ud til Strandvejen. Sommetider fik han lidt drikkepenge, men der var en student, der aldrig kunne give ham noget. En dag sagde han: »Kom op til mig på søndag, så skal jeg tegne dig«, og det gjorde han. Min morfar betød utrolig meget i mit liv. Min søster, min mor og jeg boede hos ham, indtil jeg var 12 år. Mine bedsteforældre blev på en måde mine forældre, og da min mor flyttede ind hos dem igen, blev hun husets smukke unge datter«.
Har du en hobby?
»Nej, men jeg kan godt lide at gå i teatret. At se ballet og opera holder jeg meget af. Den forestilling, der især bevægede mig, og som jeg tror, jeg aldrig vil glemme, er Neumeiers ballet over Mahlers 3. symfoni. Operaen og Den Kongelige Ballet åbnede igen efter coronaen med 150 medvirkende. Alt kunne pludselig åbne igen – også sindet. Skønt både Mahler og koreografien rummer sorg og melankoli, var det som en stor, lykkelig omfavnelse. Når jeg har oplevet noget sådant, går jeg og tænker på det i ugevis og genoplever«.
