Alle kender Oscar Wilde, victoriatidens flamboyante dandy, rap i replikken, skamløst udsvævende og til slut kylet i tugthuset af dronningens stramtandede og homofobiske retsapparat. Men hvem husker hans unge elsker lord Douglas, der endte som homohadende antisemit og døde ensom og fattig i 1945?
Der findes homoseksuelle, vi hædrer for vovemod og vid. Og andre, som ties ihjel. Vi elsker at tiljuble fordums stolte homopionerer, fordi de bekræfter os i, at retfærdigheden sker fyldest, og at alting trods alt var værre i gamle dage. Men vi fortrænger, mens vi husker. Bag ved enhver ’præmiehomo’ står der en superskurk, som blev forvist til historiens skammekrog eller sænket i kollektiv glemsel.
Vi kipper med regnbueflaget for de modige, heroiske og uretfærdigt forfulgte bøsser og lesbiske, men hvad med de usympatiske, bedrageriske, magtsyge, reaktionære eller – hold nu fast – homofobiske? Hvad med alle dem, som tromlede skruppelløst gennem tilværelsen, og hvis frastødende personligheder forstyrrer narrativen om ’den gode afviger’? Hvad med de forkerte homoer, som ingen kunne drømme om at identificere sig med?
Jeg er vild med ideen bag ’Bad Gays. A Homosexual History’, hvor en velskrivende forfatterduo fra henholdsvis Barcelona og Berlin har sat sig for at optrævle de forkerte homoers historie.
