Man behøver ikke bevæge sig mange meter ud i den danske natur for at konstatere, at interessen for ornitologien boomer. Overalt ser man folk med kikkerter, der ivrigt spejder efter rovfugle, trækfugle, eller hvad der nu måtte pippe, kvidre og skræppe op i skov, hegn og mose.
At det ikke er noget nyt fænomen, får man en god og grundig introduktion til i Johannes Erritzøes store værk om ’Ornitologiens historie’. En gennemgang af såvel den videnskabelige som den samlermaniske kulturhistorie om fuglekiggere før og nu.
Men hvad er det for noget med de fugle? Hvorfor er vi så vilde med at spejde efter dem og granske deres svingfjer og farvevarianter?
På mange måder tror jeg, det er, fordi fuglene er vores konkrete visuelle bindeled til naturens verden. Insekter er for små og irriterende, og ser man bort fra husdyr og kæledyr, har pattedyrene det med at være sky og holde sig på klogelig afstand af Homo sapiens. Ofte lever pattedyrene deres mest aktive liv i ly af natten.
