Efter en stormflod, der har druknet folk og fæ og ødelagt huse, flyder en trækasse forbi en af de overlevende. Han åbner og ser, at der ligger en lille pige, som kigger op på ham. Han overvejer, hvad han skal gøre, lægger så låg på, vender sig og går.
Sådan er den skrutryggede sømand Roar, der på sin nøgne isse har tatoveret et skildpaddeskjold omkranset af en slange. En hårdfør eneboer, der kan klare nærmest alt med sine næver, bygge et hus, male kunstværker, men vakler, da han pludselig bliver ramt et blødt sted.
Han er hovedperson i ’Rans vilje’, der er første bind i en romanserie på fire, som begynder med oversvømmelsen af Lolland-Falster i 1872 og siden skal bevæge sig op til nutiden.
For den 44-årige forfatter Peder Frederik Jensen er sådan en historisk og næsten mytisk roman nyt territorium. Han har i sine tidligere bøger skrevet kras nutidig socialrealisme. Bøger og tematikker, der fik medierne til at byde ham indenfor på debatsiderne, hvor han kunne tale om samfundets skævheder og aktuelle samfundsproblemer, og en overgang brugte han sine talenter som taleskriver for Lea Wermelin (S), da hun var miljøminister.
