Jeg har én gang før skrevet en artikel som et brev. Den artikel er stadig den, jeg har fået mest respons for. Man kan vel kalde den min ’Blinkende lygter’. Derfor føles det også som snyd at gøre det igen. Men jeg forsvarer det med, at det passer i forhold til dine film. For når jeg ser dem, har jeg også en følelse af genbrug eller sammenhæng.
En ting er, at du ofte bruger de samme skuespillere, men der er også noget i stilen og i humoren, der er umiskendeligt anders thomas jensensk. Da jeg så traileren til ’Retfærdighedens ryttere’, tænkte jeg, at det var en Anders Thomas Jensen Classic. Og det er den også på mange måder.
Den er sjov, politisk ukorrekt og grænsesøgende. Den er fuld af morbiditet og vold. Den blander genrer og drejer sig om et fællesskab, en slags familie, primært bestående af mænd. Og så har den at gøre med stereotyper. Karikaturer, som alle bærer rundt på noget mørke fra deres fortid.
Historien er, at en dansk soldat mister sin kone i, hvad der enten er en togulykke eller et terrorangreb. Han rejser hjem, og mens han forsøger at etablere et forhold til sin datter, tager han på hævntogt sammen med tre absurde nørder mod den bande, de – ud fra deres videnskabelige research – mener står bag ’ulykken’.
