Men det er ofte arbejde uden byline, præstation uden anden anerkendelse end et liv i sus og dus. Ludomanen, alkoholikeren og den gudsbenådede ordgøgler Mank er som en fisk i det varme californiske vand, som han rygsvømmer i med sin sarkasme, sin ironiske distance og sin villighed til at sælge ud af sit talent for ussel mammon.
Problemet er selvhadet, for hans talent rækker meget længere end til at finde på en B-film på to minutter, mens han griner hånligt af dem, der ikke kan finde ud af det. Og på et tidspunkt bliver både latterens ejermand og de store pengemænd trætte. 42 år gammel er han på vej ned på alle tænkelige måder.
Ind kommer Orson Welles. 24-årig wunderkind med en filmkontrakt ulig nogen, verden har set før. Han må alt i en verden, hvor man hidtil ikke har måttet en skid. Selskabet RKO er i økonomiske vanskeligheder og har i desperation satset butikken på teater- og radiomanden, der knap er en mand, men havde revolutioneret radiomediet med ’War of the Worlds’. Han har final cut. Og så laver han ellers ’Citizen Kane’, som i Danmark fik titlen ’Den store mand’, og som en verden, hvor man ellers har svært ved at enes om noget som helst, bliver ved med at være enige om er den bedste film nogensinde.
David Finchers ’Mank’ handler om Mankiewicz, der skriver manuskriptet.
