Jeg plejer at elske lige præcis det her tidspunkt i ’Gift ved første blik’. De sidste par afsnit før den afgørende finale, hvor deltagerne skal vælge, om de ønsker at blive ved med at være gift, hvor langt hovedparten af de lovformelige ægtefolk begynder at hade hinanden på en intens, stille måde, uden at have indrømmet det over for sig selv endnu.
Det er midt i denne ørken af passiv aggression – hvor egoerne også ofte gør comeback og vender ryggen til de to store K’er, Kommunikation og Kompromis – at oaser af rigtig kærlighed nogle gange åbenbarer sig og giver lidt liv til følelsesmæssigt dehydrerede seere. Og lidt farve i huspsykolog Gert Martin Halds kinder.
Hvem husker ikke Michael og Kathrine, der i sæson 5 på allermest eksemplariske og romantiske vis overkom Michaels forkrøblende usikkerhed og deraf følgende overdosering af nusseri ved at tale åbent sammen om deres grænser, deres fortid og deres usikkerheder, så menneskevarmen kunne mærkes i alle stuer.
