0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Anmeldelse: Jeg kan ikke lade være med at undre mig ... må ældre kvinder overhovedet eksistere?

Fortsættelsen af den både banebrydende, progressive og problematiske ’Sex and the City’ er slet ikke så tåkrummende elendig, som man kunne frygte. Men smertepunktet er seriens tema om alder, som håndteres som en pinlig varm kartoffel.

FOR ABONNENTER


And just like that vendte en af nyere tids mest betydningsfulde og banebrydende tv-serier tilbage til skærmen. ’Ikonisk’ er måske det mest tyndslidte udtryk, når det gælder beskrivelse af popkultur, der har bidt sig fast i vores fælles erfaring, men det er lige præcis, hvad ’Sex and the City’ var.

Og den ikoniske status er ikke blevet mindre i de 23 år, der er suset forbi, siden serien om de fire nogle-og-tredive-årige newyorker-kvinder havde premiere i 1998. Og det selv om serien er blevet gennemlyst af eftertidens nådesløst kritiske røntgenblik, som har fået alle seriens blinde vinkler og (a)politiske klodsetheder til at træde tydeligt frem.

’Sex and the City’ foregik i en af verdens mest multikulturelle metropoler og var hvidere end et Hollywood-smil. Og nok var en velklædt, bitchy homoseksuel mand nærmest en form for must have modetilbehør for kvinderne, men basal viden om og respekt for seksuelle minoriteter kunne være i en meget snæver Prada-clutch.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce